
Luksus Bananmuffins
Her får du opskriften på mine luksus bananmuffins 😍🍫🍌 De smager så godt og består af en svampet og lækker bananmuffin, som er toppet med et chokoladelag. Derudover er de super nemme at lave, da både ingredienserne til bananmuffinsene samt chokoladelaget blot skal blendes/røres sammen. Muffinsene er lavet ud fra samme opskrift som min opskrift på Bananbrød med chokolade, som også er et hit! 🙌🏼
Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine luksus bananmuffins. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡
👉 Opskriften er uden raffineret sukker, glutenfri og vegansk.
8
stk.220
kcalIngrediensliste
- Bananmuffins
300 gram modne bananer (svarende til ca. 3 stk.)
150 gram plantemælk eller anden slags mælk
30 gram ahornsirup
1 spsk æblecidereddike
150 gram havregryn
1/4 tsk stødt kanel
1/4 tsk stødt kardemomme
1,5 tsk bagepulver
- Chokolade lag
70 gram mørk chokolade (jeg bruger dem her)
60 gram smooth peanutbutter
Sådan gør du
- Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
- Start med at tænde ovnen på 175 grader (alm. ovn). Lav bananmuffinsene ved at komme alle ingredienserne hertil i en skål, undtagen bagepulveret. Blend ingredienserne godt sammen med en stavblender. Tilsæt bagepulver og vend det rundt i dejen.
- Fordel dejen i muffinsforme smurt med lidt kokosolie. Jeg fik i alt 8 stk.
- Bag dem i ovnen i ca. 22-25 min. Lad dem herefter afkøle helt inden de tages ud af formen.
- Når muffinsene er afkølet, kommes kagefolie rundt omkring hver muffin. Sørg for at folien sidder helt tæt. Sæt folien sammen med tape.
- Lav chokoladelaget ved først at smelte den mørke chokolade. Bland smooth peanutbutter heri og rør det godt sammen indtil det er ensartet. Fordel det herefter ligeligt oven på alle muffinsene, så det dækker hele overfladen. Sæt muffinsene i køleskabet i ca. 2 timer. Herefter kan folien tages af.
- Sigt evt. lidt kakaopulver oven på chokoladelaget. Opbevar luksus bananmuffinsene i køleskabet.
Velbekomme! 😍🍫🍌
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram