Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Dadelkonfekt med smag af appelsin og marcipan

Dadelkonfekt med smag af appelsin og marcipan

4.4 fra 11 stemmer

Her får du min lækre opskrift på dadelkonfekt med smag af appelsin og marcipan! 😋🎅🏼😍 En sundere og naturligt sød julekonfekt, hvor bløde dadler møder frisk appelsinsmag og fyldig marcipan. Den helt perfekte julekombination, der både dufter og smager af decemberhygge 🙌🏼

Det er et af de nemmeste stykker julekonfekt, du kan lave – og samtidig et sundere alternativ til de klassiske versioner. Konfekten består nemlig af ganske få og primært naturlige ingredienser. Massens bløde marcipan-agtige konsistens kombineret med appelsin og mørk chokolade gør hvert et lille stykke uimodståelig 🍊🍫 De er perfekte som hjemmelavet juleguf, værtindegave, til julefrokostbordet eller som et sundere snackvalg i løbet af december.

Opskriften kræver ingen bagning og kan laves på ganske få minutter – helt perfekt når juletravlheden melder sig, men man stadig gerne vil forkæle sig selv eller andre. Uanset om du bare elsker smagen af marcipan, appelsin eller generelt nemme juleopskrifter, så er det her dadelkonfekt et must-try i år! 🎄✨ Dadelkonfekten er desuden vegansk og naturligt glutenfri.

Se evt. også min opskrift på Dadelkonfekt kugler med smag af marcipan, der er pyntet virkelig fint med pistacienødder 💚

Jeg håber, du kan bruge opskriften på min dadelkonfekt med smag af appelsin og marcipan. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡

👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”

Antal
+
-

18

stk.
Kalorier pr. stk.

100

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 175 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske)

  • 150 gram mandelmel (jeg bruger den her)

  • 2-3 tsk revet økologisk appelsinskal (gå efter de appelsiner, der er mest orange)

  • 2 tsk mandelaroma (jeg bruger den fra Dr. Oetker)

  • 80 gram mørk chokolade, 80 % uden mælk

  • Evt. valnødder til topping

Sådan gør du

  • Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
  • Fjern stenene fra de friske dadler og kom dadlerne i en minihakker. Vægten på dadlerne er altid noteret uden sten.
  • Tilsæt mandelmel, revet appelsinskal og mandelaroma. Til info har jeg oplevet, at der kan være lidt forskel i smagen på mandelmelet afhængig af, hvilket mærke man bruger. Se evt. i ingredienslisten, hvilken jeg bruger.
  • Blend det hele godt sammen. Skrab evt. ingredienserne ned af siderne et par gange undervejs. Når alle ingredienserne er godt blendet får du en lidt "smuldret" masse. Smag den evt. til ift. om der skal mere appelsinskal i. Til sidst presses/æltes massen sammen med hænderne til en samlet klump.
  • Tag et stykke af massen og form den til en firkant. Placer firkanten på en plade med et stykke bagepapir. Gentag med resten af massen. Jeg fik i alt 18 stk.
  • Smelt den mørke chokolade og vend hver firkant én af gangen heri. Placer dem igen på pladen med bagepapir. Top med valnødder. Jeg plejer at knække valnødderne i lidt mindre stykker, så det ikke er en hel valnød, der kommes ovenpå.
  • Sæt konfekten i køleskabet og lad chokoladen størkne her. Nyd dem herefter direkte fra køl 👌🏼

    Velkomme! 😋🎅🏼😍

4 kommentarer til “Dadelkonfekt med smag af appelsin og marcipan”

  1. Lisbeth Espensen

    Endnu en opskrift afprøvet med et fantastisk resultat.
    Jeg tilsatte også lidt saft fra appelsinen – syntes det giver ekstra god smag.
    Skal helt sikkert laves igen.

    1. Hej Lisbeth, tusind tak for din dejlige besked! 😍 Hvor gør det mig bare glad at læse! ❤️ Og mega god idé med lidt appelsinsaft også, det tror jeg på gør noget ekstra godt 🤤

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.