No Bake Sesam Brownie – sund og nem chokoladesnack
No Bake Sesam Brownie er en lækker, sund og nem brownie uden bagning, der kombinerer den dybe smag af kakao med den nøddeagtige og let ristede smag af sesam 🤤🍫 En kombination jeg personligt selv er virkelig vild med! Denne no bake brownie er perfekt som et sundere alternativ til klassiske brownies og er ideel til dig, der ønsker en dessert fyldt med nærende ingredienser, og som kun indeholder raffineret sukker pga. den mørke chokolade 🙌🏼 Brownien er desuden både vegansk og naturligt glutenfri.
Opskriften på No Bake Sesam Brownie er utrolig nem at lave og kræver kun få ingredienser samt minimal tid i køkkenet 😍 Den er oplagt som sund snack, dessert eller sødt indslag til kaffen – og den kan nemt laves i forvejen. Kombinationen af kakao og sesam giver en intens smag, der tilfredsstiller den søde tand, uden at gå på kompromis med sundheden. Det er en skøn opskrift til både hverdag og gæster – og endnu et bevis på, at sundere alternativer sagtens kan smage fantastisk! 😋
Jeg håber, du kan bruge opskriften på min no bake sesam brownie. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
12
stk.200
kcalIngrediensliste
250 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske, "juicy")
150 gram mandelmel
30 gram kakaopulver
Lidt salt
60 gram mørk chokolade, 80% uden mælk
40 gram smooth peanutbutter
25 gram sesamfrø (hvide)
Sådan gør du
- Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
- Start med at riste sesamfrøene på en tør pande ved middel varme indtil de begynder at dufte og få lidt farve. Sørg for at vende godt rundt i dem hele tiden, så de ikke brænder på. Det tager nogle få minutter. Sæt dem til side i en skål og lad dem afkøle helt.
- Fjern stenene fra dadlerne og kom dadlerne i en minihakker. Tilsæt mandelmel, kakaopulver og lidt salt.
- Blend det hele godt sammen i minihakkeren. Skub evt. ingredienserne ned af siderne og blend indtil du har en masse, der kan presse sammen med hænderne.
- Kom massen i en aflang bageform beklædt med bagepapir. Min bageform er L: 24 cm og B: 10 cm. Pres den godt og jævnt ud heri, så hele bunden er dækket.
- Smelt den mørke chokolade og bland det sammen med peanutbutter. Fordel chokoladelaget oven på bunden. Top med de ristede sesamfrø.
- Sæt bageformen i køleskabet i et par timer. Skær herefter din no bake sesam brownie ud i passende antal. Jeg delte min i 12 stykker.
Velbekomme! 🤤🍫
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram







17 kommentarer til “No Bake Sesam Brownie”
Muuums! Denne her er jo også bare mega lækker og chewy. 🤩 Tak, Martine!
Årh tusind tak for din dejlige tilbagemelding! 😍♥️ Det er altid så skønt, at du tester opskrifterne og kan lide dem! 😋🙌🏼
Ser lækkert ud og skal prøves.
Køber du de fleste af de ting du bruger i dine opskrifter i Alm butikker, eller specialt butik😊nogen gange kan jeg ha svært ved at finde alle ting til de sunde opskrifter herned i Alm butik.
Tusind tak, de er så mums! 😋😍 Alle ingredienserne kan købes i almindelige butikker – i hvert fald i 9 ud af 10 af mine opskrifter 😄 Er der nogen specifikke ingredienser, som du ikke kan finde? 🌸
Jeg har ind i mellem oplevet at jeg måtte bestille nogen vare på nettet😊jeg kan mest finde peanutbutter cremet eller crunchy , men eller har de måske bare ikke haft den. Hernede har vi Brugsen,Meny , netto og Rema 😊
Jeg handler primært i Bilka, Brugsen og Rema, og her ved jeg, at alle ingredienserne kan fås i 😍 Ift. peanutbutter, så kan man købe en peanutbutter fra “Paradiso”, som jeg også ofte bruger i den smooth/cremet variant. Håber det hjalp med lidt uddybning – ellers så sig endelig til ❤️
Endnu en super lækker opskrift fra dig!
Den smager simpelthen SÅ lækker! Og dejligt med knas ovenpå i form af sesam 😋😋
Ih tusind tak for din dejlige besked! 😍😍 Det gør mig SÅ glad ❤️ Hvor er det bare skønt, at du kan lide opskriften! Og ja, sesam giver nemlig en dejlig knas og smag 😋
Så let at lave og en mega lækker treat. Kan kun anbefale dem. Tak for opskriften 😋
Ih, så dejligt at læse! 😍 Tusind tak for din tilbagemelding, hvor er det skønt at du kan lide opskriften! Jeg er også selv virkelig vild med dem! 😋
Smagen fantastisk
Hurtig og nem at lave
Lækker snack til kaffen
Så en stor anbefaling herfra.
Hej Lisbeth, tusind tak for din dejlige tilbagemelding på opskriften! 😍 Det er bare så fantastisk, at du kan lide den! Og jeg er helt enig med dig. MUMS 🤤 Knus ❤️
Så lækker en snack – selv med små klumper af ublendet dadler smager de godt. Næste gang skal jeg prøve med ristet kokos ovenpå 😍 tak for opskriften.
Hvor er det en lækker opskrift! Jeg lavede den uden peanutbutter og sesamfrø, bare med chokoladeovertræk ovenpå. Den smager skønt!
Ej hvor dejligt at høre! Og det lyder også virkelig mums 😋😍 Tusind tak for din tilbagemelding på opskriften! ❤️
Den må prøves 😋
Kan den fryses? Eller laves et par dage i forvejen?
Dejligt at høre! 😍 Den er så mums! Ja den kan godt laves et par dage i forvejen og den kan også fryses 🙌🏼