Banangranola med cashew og pistacie
Hvis du elsker sprød granola, så skal du prøve den her banangranola med cashew og pistacie! 😍🍌 Den er dejligt knasende, fyldt med nødder og har en naturlig sødme fra banan, som gør den helt uimodståelig! Det bedste af det hele er, at den er lavet uden raffineret sukker og kun kræver få ingredienser ✨
Det er faktisk lidt genialt at bruge banan i hjemmelavet granola 🙌🏼 Bananen binder ingredienserne sammen og tilfører en naturlig sødme, så du ikke behøver tilsætte raffineret sukker. Sammen med cashewnødder og pistacienødder får du en granola med masser af smag, crunch og en virkelig lækker konsistens 👌🏼 Jeg elsker især at bruge den her banangranola som topping på overnight oats og skyr 🍓🥣 Den giver både ekstra bid og masser af smag, og så er den perfekt at have stående i køkkenskabet til nemme morgenmåltider eller snacks.
Hvis du har et par bananer liggende, så er det her en oplagt opskrift at lave 😋 Granolaen er nem at forberede og dufter fantastisk under bagning!
🍌 Derfor skal du prøve min banangranola med cashew og pistacie:
Sprød og knasende hjemmelavet granola
Naturligt sødet med banan
Lækker kombination af cashew og pistacie
Perfekt som topping på skyr og overnight oats
Uden raffineret sukker
Vegansk og naturligt glutenfri
Nem opskrift med få ingredienser
Du er meget velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐’erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉 Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
1
bradepande370
kcalIngrediensliste
200 gram banan (svarende til 2-3 stk.)
30 gram ahornsirup
30 gram vegansk smør (kold og blødt)
200 gram cashewnødder
200 gram havregryn (brug evt. glutenfri)
Lidt havsalt
50 gram pistacienødder (afskallede)
Sådan gør du
- Se fremgangsmåde i video på instagram HER. Opskriften er udviklet i samarbejde med ROSSMANN (reklame).
- Tænd ovnen på 150 grader (varmluft).
- Kom banan, ahornsirup og smør i en skål. Brug en stavblender til at blende det godt sammen, så der ikke er nogen klumper.
- Hak cashewnødderne groft og kom dem i skålen. Rør dem rundt med de våde ingredienser. Tilsæt herefter havregryn og havsalt og rør alle ingredienserne godt sammen.
- Fordel blandingen på en bageplade med bagepapir. Sørg gerne for at det er spredt jævnt ud på hele pladen.
- Bag granolaen i ca. 45-50 min. (jeg gav min granola ca. 49 min). Vend rundt i det ca. hvert 10. minut og hak evt. de “store chunks” i lidt mindre stykker.
- Lad granolaen afkøle. Pil pistacienødderne og hak dem groft. Vend dem rundt i granolaen. Opbevar banangranolaen i en lufttæt beholder.
Velbekomme! 😍🍌
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram






4 kommentarer til “Banangranola med cashew og pistacie”
Endnu en fantastisk opskrift, hvor er det bare skønt at være med i dit univers😘🙏😘
Årh, tusind tak for din dejlige besked! 😍 Hvor gør det bare mig virkelig glad at læse! ❤️ Og tak for at være en del af mit univers! Det betyder meget, at du har lyst til det 😘🙏
Sikke et dejligt produkt der kom ud af denne opskrift.
At bruge banan, giver virkelig en dejlig smag og sødme.
Jeg er vild med kanel og tilsatte et drys – syntes det kan noget.
Årh tusind tak for din dejlige besked! 😍 Så fantastisk at du kan lide opskriften! Jeg er også selv helt vild med den! Og mega god idé med et drys kanel – det elsker jeg også 😋