
Nytårs Crunch
Hermed en virkelig lækker og simpel nytårsopskrift! 🌟 Den er især god, hvis du har lidt nødder, marcipan og chokolade tilovers efter julebagningen. Og med et lille drys spiseligt glimmer, så bliver det ikke mere nytårsagtigt! Server den eksempelvis som en lille snack til nytårsboblerne.
Jeg håber, du kan lide opskriften på min nytårs crunch. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar ♡
👉 Opskriften er uden raffineret sukker, glutenfri og vegansk.
Antal
9
stk.Kalorier pr. stk.
125
kcal
Hold skærmen tændt
Ingrediensliste
Sådan gør du
- Til at starte med skal nødderne ristes på en tør pande ved middel varme. Kom derfor 25 gram mandler og 25 gram valnødder på en pande og rist dem indtil de får lidt farve og begynder at dufte. Lad dem afkøle og hak herefter nødderne groft.
- Kom de hakkede nødder i en skål og tilsæt 25 gram cornflakes og 25 gram revet marcipan. Rør det rundt.
- Smelt 150 gram chokolade og vend det smeltede chokolade sammen med de øvrige ingredienser. Bland det hele godt sammen.
- Brug en spiseske til at forme 9 stk. Drys lidt glimmer ovenpå.
- Opbevar dine nytårscrunch i køleskabet inden servering.
Velbekomme! 🎉😍
Se video på Instagram HER.
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram