Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Kikærte Mazarinkage med hindbær

Kikærte Mazarinkage med hindbær

4.4 fra 7 stemmer

Her kommer min opskrift på en kikærte mazarinkage med hindbær! 😍 Den smager virkelig mums og har en dejlig svampet konsistens 😋👌🏼 Denne sunde mazarinkage er enkel at lave og passer perfekt til både børn og voksne. De friske hindbær giver et skønt, frisk og sommerligt twist ☀️🌸

Kagen er super nem at lave, og måske har du allerede de fleste ingredienser i køkkenskuffen og køleskabet. Derfor kan du lynhurtigt bikse denne kikærte mazarinkage sammen, når den søde tand melder sig 🙌🏼 Opskriften er lavet med primært naturlige ingredienser, uden raffineret sukker, og er desuden vegansk.

🍰 Derfor skal du prøve denne kikærte mazarinkage med hindbær:
Lækker og svampet mazarinkage med friske hindbær
Sundere ingredienser og uden raffineret sukker
Nem opskrift, perfekt til børn og voksne
Vegansk og hurtig at lave

Jeg håber, du kan bruge opskriften på min kikærte mazarinkage med hindbær. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️

👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”

Antal
+
-

8

stk.
Kalorier pr. stk.

185

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 120 gram kikærter (kogte, svarende til ca. 1/2 dåse)

  • 100 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske, "juicy")

  • 75 gram ahornsirup

  • 50 gram vegansk smør (smeltet)

  • 250 gram plantedrik

  • 1,5 tsk mandelaroma (jeg bruger den fra Dr. Oetker)

  • 150 gram havregryn (brug evt. glutenfri)

  • 1 tsk bagepulver

  • 80 gram frosne hindbær til at komme i dejen + evt. lidt ekstra til at komme ovenpå

Sådan gør du

  • Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
  • Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn).
  • Kom kikærterne i en skål. Fjern stenene fra de friske dadler og kom ligeledes de udstenede dadler i skålen.
  • Tilsæt ahornsirup, smeltet smør, plantemælk, mandelaroma og havregryn. Blend det hele godt sammen med en stavblender, så både kikærter, havregryn og dadler er blendet mest muligt.
  • Kom bagepulver i dejen og vend det stille og roligt rundt.
  • Til sidst vendes de frosne hindbær rundt i dejen.
  • Kom herefter dejen i en bageform beklædt med bagepapir. Jeg har brugt en aflang bageform (L: 24 cm, B: 10 cm).
  • Bag kikærte mazarinkagen i ca. 40-45 minutter. Bagetiden kan måske variere afhængig af hvilken bageform, du bruger. Lad kagen afkøle helt og meget gerne i køleskabet. Opbevar ligeledes kagen på køl, evt. i en lufttæt beholder.

    Velbekomme! ☀️🌸😋

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.