Hindbær Citron Overnight Oats – nem og cremet morgenmad med smag af sommer
Denne hindbær citron overnight oats er en af de bedste smagskombinationer, du kan starte dagen med! 😍🍋 Den friske syrlighed fra citron og de søde hindbær giver en perfekt balance, som smager af sommer i hver eneste mundfuld. Hvis du leder efter en nem og sund morgenmad, er overnight oats med hindbær og citron et oplagt valg 🙌🏼 Konsistensen bliver dejlig cremet natten over, og resultatet er en lækker morgenmad, der er klar til at spise, så snart du står op 🥄
Det bedste ved denne opskrift er, hvor hurtig og simpel den er at lave. Du rører blot ingredienserne sammen aftenen før, stiller den i køleskabet, og næste morgen har du en klar-til-servering morgenmad – perfekt til travle hverdage eller rolige sommermorgener ☀️ Forkæl dig selv med denne friske og cremede hindbær citron overnight oats – en nem, sund og lækker måde at starte dagen på 😋
Jeg håber, du kan bruge opskriften på min hindbær citron overnight oats. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
2
portioner420
kcalIngrediensliste
150 gram havregryn (brug evt. glutenfri)
30 gram chiafrø
1 tsk revet økologisk citronskal
225 gram plantedrik eller anden slags mælk
225 gram vand
30 gram ahornsirup
50 gram friske hindbær
Evt. peanutbutter og ekstra friske hindbær til topping
Sådan gør du
- Overnight oats skal forberedes aftenen inden. Bland 150 gram havregryn, 30 gram chiafrø og 1/2-1 tsk revet citronskal i en skål (gerne med låg)
- Kom 225 gram plantemælk, 225 gram vand og 30 gram ahornsirup i skålen. Rør det hele godt rundt. Tilsæt 50 gram friske hindbær og mos dem med en gaffel rundt i skålen.
- Sæt skålen i køleskabet natten over.
- Næste morgen kan grøden fordeles i ønsket antal portioner og toppes med lækre toppings. Der er til ca. 2-3 portioner. Du kan også sagtens gemme nogle af portionerne til dagene efter.
Velbekomme! 🍋😍
Se video på Instagram HER.
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram






