Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Dadelsnack med karamel og hindbær

Dadelsnack med karamel og hindbær

3.7 fra 6 stemmer

Den her dadelsnack med karamel og hindbær er en virkelig lækker mundfuld! 😍🤤 Og det bedste er, at det er en sundere snack, som du kan nyde med god samvittighed 👏🏼 Den er nemlig lavet med primært naturlige ingredienser og er helt uden raffineret sukker. Herudover er den desuden også vegansk 🌱
Den naturlige sødme fra dadler danner en lækker bund, som sammen med den bløde karamel og den friske smag af hindbær giver en perfekt smagsbalance. Det gør denne dadelsnack ideel som et sundere alternativ til slik, en lille dessert eller en nem snack, når den søde tand melder sig. Desuden er dadler rige på fibre og bidrager til en god mæthedsfornemmelse. Opskriften enkel og hurtig at lave med få ingredienser, så alle kan være med 🙌🏼

Jeg håber, du kan bruge opskriften på min dadelsnack med karamel og hindbær. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️

👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”

Antal

30

stk.
Kalorier pr. stk.

25

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 18 stk. friske og bløde dadler (dem fra papæske, "juicy")

  • 30 gram smooth peanutbutter

  • 5 gram ahornsirup

  • 15 gram vegansk smør (smeltet)

  • Et lille nip salt

  • Frysetørrede hindbær

Sådan gør du

  • Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
  • Start med at fjerne stenene fra de friske dadler en af gangen. Læg dadlerne på et stykke bagepapir, så de danner 3 rækker med 6 dadler i hver række. Dvs. ca. 18 dadler i alt. Du kan altid justere mængden. Det vigtigste er, at du nogenlunde laver et rektangel.
  • Læg et stykke bagepapir oven på dadlerne og brug et glas (eller andet med en flad bund) til at trykke dadlerne flade, så de danner en slags dadel-bund. Fjern det øverste stykke bagepapir. Brug evt. lige fingrene til at samle dadlerne, hvis der er lidt "huller" i bunden nogen steder.
  • Lav karamellen ved at blande peanutbutter, ahornsirup, smeltet smør og salt i en lille skål. Rør det godt sammen til en lækker karamel. Fordel karamellen i et jævnt lag oven på dadlerne.
  • Drys et godt lag af frysetørrede hindbær oven på karamellen.
  • Sæt dadelsnack'en i fryseren i minimum 2-3 timer, hvorefter den kan skæres i mundrette bidder.
  • Opbevar den ligeledes i fryseren herefter og nyd et stykke direkte fra frost, når den lille sult melder sig. Jeg synes selv, at de bliver bedre, når de har været i fryseren i et døgns tid.

    Velbekomme! 😍🤤

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.