
Julesnacks til de små
Hermed en virkelig nem og lækker julesnack til de søde små, som de samtidig kan være med til at lave 👶🏻🎅🏼 Både min datter og jeg hyggede os i hvert fald med at lave dem. De har smags af kakao og appelsin, hvilket er en af mine yndlings smagskombinationer. Derudover består de kun af 4 forskellige ingredienser og er dermed virkelig nemme at lave. Jeg synes desuden, det er super fint, at de er formet som stjerner og juletræer ⭐ Du kan naturligvis bruge lige præcis, de udstikkere du/I ønsker.
Jeg håber, du kan lide denne opskrift på julesnacks til de små. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar ♡
👉 Opskriften er uden raffineret sukker, glutenfri og vegansk.
30
stk.35
kcalIngrediensliste
175 gram nødder (jeg har brugt både mandler og valnødder, ca. en halvdel af hver)
200 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske)
15 gram kakaopulver
3 tsk revet økologisk appelsinskal
Sådan gør du
- Kom 175 gram nødder (valnødder og mandler) i en minihakker og blend dem helt fint til mel.
- Fjern stenene fra 200 gram friske dadler og kom dem i minihakkeren med de blendede nødder.
- Kom ligeledes 15 gram kakaopulver og 3 tsk revet økologiske appelsinskal i minihakkeren.
- Blend det hele godt sammen indtil du kan samle daddel massen med hænderne. Form en stor kugle og rul den ud imellem to stykker bagepapir. Gerne med en tykkelse på ca. 0,5-1 cm. Udstik små julefigurer. Gentag indtil du ikke har mere af daddel massen. Jeg fik i alt 30 stk.
- Kom julefigurerne i en lufttæt beholder med madpapir/bagepapir imellem og opbevar dem i køleskabet. Du kan med fordel også komme dem i fryseren og tage en portion op af gangen. Det plejer jeg selv at gøre.
Velbekomme! 🎅🏼😍🍊
Se video på Instagram HER.
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram