Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Chokoladekage med chokoladekaramel

Chokoladekage med chokoladekaramel

5.0 fra 3 stemmer

Den her chokoladekage med chokoladekaramel er du nødt til at prøve! 🤤🍫 Den smager virkelig lækkert og er et perfekt sundere alternativ til klassisk chokoladekage – uden at gå på kompromis med smagen 😍 Opskriften er både nem og overskuelig, da alle ingredienserne til både chokoladekagen og chokoladekaramellen blot skal blendes eller røres sammen. Det gør den til en oplagt nem chokoladekage, som alle kan være med på 🙌🏼 Kagen er toppet med friske hindbær, som giver en skøn friskhed og passer perfekt sammen med den intense chokoladesmag. Hvis du har lyst, kan du også bruge andre friske bær som topping 🍓

🍫 Derfor skal du prøve chokoladekage med chokoladekaramel:
Lækker og intens chokoladekage opskrift
Perfekt sundere alternativ uden raffineret sukker
Nem opskrift hvor alt blot røres eller blendes sammen
Vegansk og kan nemt laves naturligt glutenfri

Jeg håber, du kan bruge opskriften på min chokoladekage med chokoladekaramel. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️

👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”

Antal
+
-

8

stk.
Kalorier pr. stk.

300

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • Chokoladekage
  • 200 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske, "juicy")

  • 100 gram vegansk smør (smeltet)

  • 50 gram ahornsirup

  • 300 gram plantedrik eller anden slags mælk

  • 40 gram kakaopulver

  • 120 gram havregryn (brug evt. glutenfri)

  • 1 tsk bagepulver

  • Chokoladekaramel
  • 50 gram smooth peanutbutter

  • 30 gram vegansk smør (smeltet)

  • 25 gram ahornsirup

  • 5 gram kakaopulver

  • 2 nip vaniljepulver

  • En bakke friske hindbær (ca. 125 gram)

Sådan gør du

  • Chokoladekage
  • Tænd ovnen på 175 grader.
  • Fjern stenene fra 200 gram friske og bløde dadler og kom dadlerne i en skål. Smelt 100 gram smør og kom det ligeledes i skålen. Tilsæt 50 gram ahornsirup og 300 gram plantemælk. Brug en stavblender til at blende det hele godt sammen.
  • Kom 40 gram kakaopulver og 120 gram havregryn i skålen og blend igen med stavblenderen, indtil dadlerne og havregrynene er blendet mest muligt. Tilsæt 1 tsk bagepulver og rør rundt.
  • Fordel dejen jævnt i en rund bageform (diameter: 21 cm) beklædt med bagepapir i. Bag kagen i ovnen i 30-35 min. Lad den afkøle helt inden den tages ud af formen.
  • Chokoladekaramel
  • Kom 50 gram smooth peanutbutter i en lille skål. Smelt 30 gram smør og kom det ligeledes i skålen. Tilsæt 25 gram ahornsirup, 5 gram kakaopulver og 2 nip vaniljepulver. Rør det hele godt sammen indtil du har en lækker og ensartet chokoladekaramel.
  • Fordel den oven på en afkølede chokoladekage og top med friske hindbær. Sæt kagen på køl inden servering. Jeg synes selv, at kagen bliver bedre, når den har været på køl i nogle timer, så karamellen har fået lov til at sætte sig lidt.

    Velbekomme! 🤤🍫

    Se video på instagram HER.

4 kommentarer til “Chokoladekage med chokoladekaramel”

  1. Jette Estell Meyer

    Hej. Kan man bruge Cashewbutter i stedet for peanutbutter. Er ikke vild med peanutbutter.
    Og hvis duer det så i alle de andre opskrifter?

    1. Hej Jette, ja det er jeg ret overbevist om, at du godt kan – jeg har ikke selv prøvet det, men jeg synes bestemt det er et forsøg værd 😍 Det er nok bare smagen, der kan være anderledes 😋

  2. Virkelig en lækker kage og så nem at lave🤩 Jeg brugte friske jordbær i stedet for hindbær😋
    Tak for endnu en fantastisk opskrift❤️

    1. Hej Birgit ❤️ Tusind tak for din dejlige besked til opskriften! Så godt at høre, at du kan lide den og at den var nem at lave 😍 God idé at bruge friske jordbær i stedet 🤤 Tak for at følge med på min “rejse” 😍

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.