Appelsin Chokoladekage med ristede valnødder
Den her appelsin chokoladekage med ristede valnødder smager SÅ lækkert! 🍊🍫 Det er en perfekt sundere julekage, hvis du skal have gæster – eller bare vil forkæle dig selv med noget ekstra lækkert i december 😋 Kagen er sødet med dadler og ahornsirup og indeholder derfor ikke raffineret sukker. Samtidig er den super nem at lave, da alle ingredienserne blot skal blendes sammen – nemmere bliver det næsten ikke 😍
Smagen af chokolade og appelsin giver den helt klassiske julevibe, og som prikken over i’et er kagen toppet med et lækkert chokoladelag samt ristede valnødder, som giver en skøn crunch. Du kan naturligvis også bruge andre slags nødder, hvis du ønsker det 🙌🏼
🍫 Derfor skal du prøve appelsin chokoladekage:
Lækker kombination af chokolade og appelsin
Perfekt som sundere julekage uden raffineret sukker
Nem opskrift hvor alt blot blendes sammen
Toppet med chokolade og ristede nødder
Vegansk og kan nemt laves naturligt glutenfri
Jeg håber, du kan bruge opskriften på min appelsin chokoladekage med ristede valnødder. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af"
8
stk.325
kcalIngrediensliste
- Kage
200 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske, "juicy")
100 gram vegansk smør (smeltet)
50 gram ahornsirup
275 gram plantedrik
40 gram kakaopulver
120 gram havregryn (brug evt. glutenfri)
1 tsk stødt kanel
4 tsk revet økologisk appelsinskal
1 tsk bagepulver
- Chokolade lag
70 gram mørk chokolade (jeg bruger dem her)
60 gram smooth peanutbutter
Ca. 60 gram ristede valnødder til topping
Sådan gør du
- Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
- Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn).
- Fjern stenene fra de friske dadler og kom dadlerne i en skål. Kom de øvrige ingredienser til kagen, pånær bagepulveret, i skålen. Brug en stavblender til at blende det hele godt sammen. Tilsæt til sidst bagepulver og rør rundt.
- Fordel dejen jævnt i en bageform beklædt med bagepapir. Jeg har brugt en aflang bageform.
- Bag kagen i ovnen i 50-60 minutter. Bagetiden kan måske variere afhængig af hvilken bageform, du bruger. Lad herefter kagen afkøle.
- Rist imens ca. 60 gram valnødder på en tør pande indtil de begynder at dufte lidt. Det tager nogle minutter. Sørg for at vende dem godt rundt på panden, så de ikke brænder på. Kom de ristede valnødder i en skål og lad dem ligeledes afkøle.
- Lav chokolade laget ved først at smelte den mørke chokolade. Tilsæt herefter smooth (!) peanutbutter i den smeltede chokolade. Rør det godt sammen til en lækker og ensartet konsistens. Fordel det jævnt oven på kagen og top med de ristede valnødder. Jeg plejer lige at "knække" valnødderne lidt med fingrene.
- Sæt kagen på køl i minimum 3 timer, gerne mere.
Velbekomme! 😍🍊🍫
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram






8 kommentarer til “Appelsin Chokoladekage med ristede valnødder”
Kan man fryse kagen?
Hej Heidi 😍 Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg tror sagtens at man kan fryse den. Lad mig endelig høre, hvordan det går i så fald 🙌🏼 Knus herfra.
Den er simpelthen bare SÅ lækker! Mine teenagedøtre kræver at den laves minimum en gang om ugen😅
Sikke en helt fantastisk tilbagemelding!! 😍 Det er bare SÅ dejligt at høre, tusind tak! Haha, hvor er det bare skønt, at dine piger er vilde med kagen! 😄 Så må moren i gang i køkkenet igen 😋🙌🏼
Kan man erstatte peanutbutter med andet, når man ikke kan tåle peanuts ( generelt i dine opskrifter)?
De lyder super lækre alle sammen
Hej Heidi 😍 Mange tak for din besked! Ja, jeg tænker sagtens, at du kan erstatte med eksempelvis mandelsmør – hvis det fungerer bedre? 😋🙌🏼 og dejligt, at du kan lide mine opskrifter! Sig endelig til, hvis du får lavet nogen af dem 😍
Smager peanutbutteren meget igennem i chokoladelaget?
Hej Louise 😍 Det synes jeg ikke selv, fordi valnødderne og chokoladen også smager igennem – men du kan også erstatte peanutbutteren med mandelsmør, hvis du er mere til det? 😋🙌🏼