Hindbær Lakrids Kikærtekugler
De her hindbær lakrids kikærtekugler smager så dejligt! 😍 Kombinationen af sød hindbær og den karakteristiske smag af lakrids giver en virkelig lækker og lidt anderledes snack, som du bare må prøve 👌🏼 Jeg elsker generelt kikærtekugler, fordi de er en genial sundere snack, der primært består af kikærter – og det kan man slet ikke smage! 😄 Kikærterne giver en blød og cremet konsistens samt et ekstra boost af fibre og protein, hvilket gør dem perfekte som mellemmåltid.
Hvis du ikke har prøvet at lave kikærtekugler før, så er den her opskrift et rigtig godt sted at starte. De er nemme at lave og kræver kun få ingredienser 🙌🏼
🌱 Derfor skal du prøve hindbær lakrids kikærtekugler:
Lækker kombination af hindbær og lakrids
Perfekt som sund snack med kikærter
Blød konsistens og god mæthed
Nem opskrift med få ingredienser
Lavet primært med naturlige ingredienser
Veganske og kan nemt laves naturligt glutenfri
Jeg har også delt andre opskrifter på kikærtekugler, som du kan finde her, hvis du har lyst til at prøve flere varianter 😋
Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine hindbær lakrids kikærtekugler. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
26
stk.80
kcalIngrediensliste
240 gram kikærter (kogte, svarende til 1 dåse)
90 gram smooth peanutbutter
60 gram ahornsirup
30 gram plantedrik eller anden slags mælk
60 gram havremel (havregryn blendet til mel, brug evt. glutenfri)
4 tsk lakridspulver
4 spsk frysetørrede hindbær + lidt til topping
C a. 150-200 gram mørk chokolade (jeg bruger dem her)
Sådan gør du
- Se fremgangsmåden i video på instagram HER.
- Start med at blende 60 gram havregryn helt fint til mel i en minihakker. Sæt havremelet til side.
- Kom 240 gram kikærter, 90 gram smooth peanutbutter, 60 gram ahornsirup og 30 gram plantemælk i minihakkeren (uden havremelet). Blend det hele godt sammen og sørg for at kikærterne er blendet mest muligt.
- Tilsæt de 60 gram havremel, 4 tsk lakridspulver og 4 spsk frysetørrede hindbær. Dette skal blot røres sammen med de øvrige ingredienser, så jeg plejer at fjerne den skarpe del fra minihakkeren.
- Når det er rørt godt sammen til en klistret "dej", sættes den i køleskabet i et par timer.
- Rul herefter kikærtedejen til kugler. Jeg fik i alt 26 stk. Placer dem på en plade med bagepapir.
- Smelt 150-200 gram chokolade og vend hver kugler heri én af gangen. Top med lidt frysetørrede hindbær. Opbevar kikærtekuglerne i køleskabet, gerne på en tallerken.
Velbekomme! 😍🙌🏼
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram







4 kommentarer til “Hindbær Lakrids Kikærtekugler”
Kan de fryses
Jeg har ikke selv prøvet det endnu – de bliver altid spist inden 😄 men jeg tænker godt at de kan fryses, evt. inden der kommes chokolade på 😍
Kan man udelade de frysetørrede hindbær? Dem er jeg ikke så glad for.
Ja det tænker jeg sagtens, at du kan, så får du bare kikærtekugler med lakrids 🤤😍