Vegansk

Uden
raffineret sukker

Glutenfri

Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Choko Orange Overnight Oats

Choko Orange Overnight Oats

5.0 fra 1 stemme

Den her choko orange overnight oats er SÅ mums! Det er som at spise dessert til morgenmad 🤤 Den skal du prøve, hvis du også elsker den smagskombination! Udover at smage vanvittigt godt, så er det bedste ved overnight oats, at det er super nemt og hurtigt at røre sammen om aftenen, og dagen efter er din morgenmad lige til at sætte skeen i. Det er derfor et oplagt morgenmadsvalg i hverdagen, hvor tingene godt må gå til stærkt. Derudover indeholder overnight oats blandt andet chiafrø, hvilket er en såkaldt "superfood" på grund af det høje indhold af omega-3-fedtsyrer, protein og fibre.

Jeg håber, du kan bruge opskriften på min choko orange overnight oats. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡

👉 Opskriften er uden raffineret sukker, glutenfri og vegansk.

Antal

2

portioner
Kalorier pr. portion

385

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 130 gram havregryn

  • 25 gram chiafrø

  • 20 gram kakaopulver

  • 1-2 tsk revet økologisk appelsin, alt efter smag

  • 225 gram plantemælk eller anden slags mælk

  • 225 gram vand

  • 30 gram ahornsirup

  • Evt. peanutbutter, ristede nødder eller andre lækre toppings

Sådan gør du

  • Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
  • Aftenen inden: Kom havregryn, chiafrø og kakaopulver i en skål. Tilsæt revet appelsinskal og rør rundt.
  • Kom plantemælk, vand og ahornsirup i skålen. Rør det hele godt sammen og sæt skålen i køleskabet natten over.
  • Dagen efter er grøden lige til at sætte skeen i. Fordel den i 2 portioner (eller gem den anden portion til dagen efter). Kom dine yndlings toppings ovenpå.

    Velbekomme! 🍊 🍫

    Tip: Du kan sagtens dele portionen i mere end 2 portioner og evt. spise de mindre portioner sammen med skyr/yoghurt. Det smager også virkelig mums!

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *