Vegansk

Uden
raffineret sukker

Glutenfri

Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Valnøddeknækbrød

Valnøddeknækbrød

5.0 fra 2 stemmer

Jeg elsker hjemmelavet knækbrød, og de her valnøddeknækbrød er absolut ingen undtagelse! 🤤😍 De er sprøde, smagfulde og fyldt med gode ingredienser, som både mætter og giver masser af energi i løbet af dagen. Kombinationen af valnødder, kerner, frø og olivenolie giver knækbrødene en dejlig nøddeagtig smag og en perfekt sprødhed 🙌🏼

Det bedste ved opskriften er, at den er utrolig enkel og hurtig at lave. Du skal blot røre alle ingredienserne sammen, rulle dejen tyndt ud og bage dem sprøde i ovnen. Så har du en stor portion hjemmelavet knækbrød - svarende til én bageplade, der både er sunde, lækre og sikkert billigere end det, du kan købe i supermarkedet 😋

De her valnøddeknækbrød er perfekte som et mættende mellemmåltid, i madpakken, som en sprød snack eller serveret med dit yndlingspålæg. Du kan også bruge dem som en del af et tapasbord eller som en ekstra lækker detalje til en god ostetallerken.

Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine valnøddeknækbrød. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡

👉 Opskriften er uden raffineret sukker, glutenfri og vegansk.

Antal

32

stk. (1 bageplade)
Kalorier pr. stk.

65

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 125 gram valnødder (finthakkede)

  • 75 gram solsikkekerner

  • 75 gram hørfrø

  • 75 gram majsmel

  • 1 tsk bagepulver

  • 7 spsk olivenolie (ca. 50 gram)

  • 150 gram vand

  • Lidt salt

Sådan gør du

  • Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
  • Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
  • Hak valnødderne helt fint og kom dem i en skål. Tilsæt solsikkekerner, hørfrø, majsmel og bagepulver. Rør det godt rundt i skålen.
  • Kom olivenolie og vand i skålen og rør alle ingredienserne godt sammen. Lad "dejen" hvile i 5 minutters tid.
  • Rul den herefter ud imellem to stykker bagepapir til en firkant, der passer til din bageplade. Fjern det øverste bagepapir.
  • Træk bagepapiret med dejen over på bagepladen og brug evt. fingrene til at forme kanterne.
  • Brug en skarp kniv til at "skære" knækbrødene ud, så de kun lige skal knækkes fra hinanden, når de er bagt. Jeg fik i alt 32 stk. plus de 4 hjørner. Drys med lidt salt.
  • Bag valnøddeknækbrødene i 25 minutter i ovnen. Lad dem afkøle og knæk dem herefter fra hinanden. Opbevar dem i en lufttæt beholder.

    Velbekomme! 🤤😍

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.