Kokos Marcipan Påskeæg
Disse kokos marcipan påskeæg er et virkelig lækkert og sundere alternativ til klassisk påskeslik – helt perfekte til hyggelige påskedage! 😍🐣🍫 Opskriften er super nem at lave og kræver kun 4 simple ingredienser: friske dadler, ristet kokosmel, mandelaroma og mørk chokolade. Kombinationen giver bløde og smagfulde hjemmelavede påskeæg, der minder om klassisk marcipan – bare lavet med primært naturlige ingredienser.
De her sunde påskeæg med kokos og chokolade er et skønt valg, hvis du gerne vil forkæle dig selv og dine gæster med noget sødt til påske, men stadig holde det lidt sundere. De passer perfekt som hjemmelavet påskeguf, til kaffebordet eller som en lille sød snack i løbet af påskeferien 😋
🥥 Derfor skal du prøve kokos marcipan påskeæg:
Lækre sunde påskeæg med kokos og chokolade
Kun 4 ingredienser og super nemme at lave
Perfekte som hjemmelavet påskeslik
Veganske og naturligt glutenfri
Jeg håber, du får lyst til at prøve opskriften på mine kokos marcipan påskeæg. Du er meget velkommen til at give opskriften en bedømmelse via ⭐’erne ovenfor, og har du spørgsmål eller feedback, så skriv endelig en kommentar – jeg elsker at høre fra jer! ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
10
stk.130
kcalIngrediensliste
150 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske, "juicy")
100 gram kokosmel
1 tsk mandelaroma (fra Dr. Oetker)
50 gram mørk chokolade, 80% uden mælk
L idt ekstra kokosmel til at drysse oven på påskeæggene
Sådan gør du
- Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
- Start med at riste kokosmelet på en tør pande i nogle minutter ved middel-høj varme. Sørg for at vende godt rundt i det hele tiden, så det ikke brænder på. Kom det i en skål og lad det afkøle.
- Fjern stenene fra de friske dadler og kom dadlerne i en minihakker. Tilsæt det ristede (og afkølede) kokosmel samt mandel aroma.
- Blend det hele godt sammen i minihakkeren, indtil dadlerne er blendet mest muligt.
- Tag en spsk. af daddel-massen og pres den sammen i hænderne. Form den til et æg og placer ægget på en plade/et skærebræt med bagepapir. Fortsæt med den resterende del af daddel-massen. Jeg fik i alt 10 stk. Sæt evt. æggene i fryseren imens du smelter chokoladen.
- Smelt den mørke chokolade og vend æggene heri et af gangen. Placer dem igen på bagepapiret og top med lidt ekstra kokosmel. Lad chokoladen størkne, gerne i køleskabet. Opbevar ligeledes påskeæggene på køl herefter.
Velbekomme! 🐣😍
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram







6 kommentarer til “Kokos Marcipan Påskeæg”
Jeg har fået lavet en portion påskeæg 🐣😋 De smager helt fantastisk, og spises med god samvittighed 🥰
Tusind tak for dejlige, smagsfulde opskrifter! ❤️🙏😘
Hej Lise, tusind tak for din besked! 😍 Hvor er du god, og hvor er det dejligt, at du kan lide påskeæggene! 😋🐣 Det gør mig så glad! Selv tusind tak for at følge med i mit opskriftsunivers – det er jeg meget taknemmelig for at du gør ❤️🙏
Lavet for anden gang i dag. Lavede dem 1. gang sidste påske. De er et hit her i huset 😊
Ej hvor er det bare dejligt at høre! 😍 Tusind tak for din skønne besked! Er også selv vild med dem 😋 Fortsat god påske til jer 🐣❤️
De smager såååååå godt. Har afprøvet opskriften i dag. Mange tak 🐣🙂
Ej hvor dejligt at høre! 😍 Tusind tak for din skønne besked! Er også vild med dem 😋