Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Karamelliseret Bananbrød

Karamelliseret Bananbrød

0.0 fra 0 stemmer

Det her karamelliseret bananbrød smager HELT fantastisk! 🍌😋 Det er svampet og lækkert og super nemt at lave! Forskellen på dette bananbrød og andre bananbrød er, som navnet antyder, at jeg har karamelliseret bananerne på en pande, inden de er blevet blandet med de øvrige ingredienser. Det giver en virkelig skøn smag til bananerne, som gør noget godt for hele bananbrødet! Så hvis du ikke har prøvet at lave bananbrød med karamelliseret bananer, så er det her dit tegn til at gøre det 😍🙌🏼

Jeg håber, du kan bruge opskriften på mit karamelliseret bananbrød. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡

👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”

Antal

8

stk.
Kalorier pr. stk.

220

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • Karamelliserede bananer
  • 30 gram vegansk smør

  • 30 gram ahornsirup

  • 300-320 gram bananer

  • Øvrige ingredienser
  • 300 gram plantemælk eller anden slags mælk

  • 30 gram vegansk smør

  • 30 gram ahornsirup

  • 1/4 tsk stødt kanel

  • 150 gram havregryn

  • 50 gram mørk chokolade, 70-85 %

  • 1 tsk bagepulver

Sådan gør du

  • Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
  • Start med at lave de karamelliserede bananerne. Skræl og halver dine bananer og skær dem på langs. Smelt smør og ahornsirup på panden ved middel/middelhøj varme og steg bananstykkerne heri i ca. 3 minutter på hver side. Kom dem på en tallerken og mos dem. Sæt dem til side og lad dem afkøle.
  • Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn). Herefter skal de øvrige ingredienser blandes sammen. Start med først at hakke den mørke chokolade lidt groft, så den er klar til at komme i dejen. Sæt den hakkende chokolade til side.
  • Kom mælk, smør, ahornsirup, kanel og havregryn i en skål. Brug en stavblender til at blende det hele godt sammen. Tilsæt de mosede bananer og vend dem rundt i dejen. Kom herefter den hakkede chokolade i og rør rundt. Tilsæt til sidst bagepulver og rør stille og roligt rundt igen.
  • Fordel dejen jævnt i en bageform beklædt med bagepapir. Jeg bruger en aflang bageform (L: 24 cm, B: 10 cm).
  • Bag bananbrødet i ca. 50-55 minutter. Lad det herefter afkøle HELT og sæt det gerne på køl inden servering. Opbevar ligeledes bananbrødet i køleskab, evt. på en tallerken med staniolpapir over.

    Velbekomme! 🍌😋😍

4 kommentarer til “Karamelliseret Bananbrød”

  1. Mums, hvor er det lækkert! De karamelliserede bananer giver den lækreste smag. Tak for endnu en inspirerende opskrift 🤩

    1. Hej Line 😍 Tusind tak for din besked! Det er jeg bare så glad for at høre! Og jeg er helt enig – det gør virkelig noget lækkert for smagen, at man lige karamelliserer bananerne inden 🤤 Tak fordi du har lyst til at prøve mine opskrifter 🙌🏼

  2. Tine Buus Andersen

    Er lige ved at bage dette bananbrød og prøver mig lige frem, da jeg bliver lidt i tvivl. Du skriver smør og ahornsirup, men er det det du steger bananerne i eller bruger du noget udover og hvornår putter du de mosede bananer i dejen😍

    1. Hej Tine, jeg kan faktisk godt forstå at du bliver forvirret, for jeg kan se, at jeg mangler at skrive, hvornår jeg kommer de mosede bananer i dejen 😄🙈 Det får jeg lige rettet! Ellers så er det rigtigt, at jeg steger bananerne i ahornsirup og smeltet smør, og så moser dem bagefter. Når de øvrige ingredienser så er blandet sammen, så kommer jeg de mosede bananer heri ❤️ Giver det mening? 😄

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.