Overnight Oats med Hindbær Chia Kompot
Den her overnight oats med hindbær chia kompot smager SÅ dejligt og er en virkelig nem og lækker morgenmad! 🤤✨ Kombinationen af cremet overnight oats og frisk, let syrlig chia kompot er simpelthen perfekt 🙌🏼 Hvis du ikke har prøvet overnight oats eller chia kompot før, så er det her dit tegn! Det hele kan nemlig forberedes aftenen inden, så du vågner op til en færdiglavet morgenmad – klar til bare at sætte skeen i 🥄
Denne morgenmad er perfekt til travle hverdage, hvor det gerne må være hurtigt, men stadig smage skønt 😍 Konsistensen er dejlig cremet med et friskt twist fra hindbærrene, som giver en virkelig lækker start på dagen! Jeg lover dig – du skal forkæle dig selv med sådan en portion her ✨
☀️ Derfor skal du prøve min overnight oats med hindbær chia kompot:
Nem morgenmad, der laves aftenen før
Cremet konsistens med frisk og frugtig smag
Perfekt til travle morgener
Kombinerer to lækre favoritter i én opskrift
En skøn og sundere start på dagen
Uden raffineret sukker, vegansk og kan nemt laves naturligt glutenfri
Jeg håber, du kan bruge opskriften på min overnight oats med hindbær chia kompot. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
2
portioner430
kcalIngrediensliste
- Overnight Oats
150 gram havregryn (brug evt. glutenfri)
30 gram chiafrø
225 gram vand
225 gram plantedrik eller anden slags mælk
30 gram ahornsirup
- Hindbær Chia Kompot
200 gram frosne hindbær
50 gram vand
25 gram ahornsirup
15 gram chiafrø
1/2 tsk vaniljepulver
Sådan gør du
- Overnight Oats
- Aftenen inden: Bland 150 gram havregryn og 30 gram chiafrø i en skål/lufttæt beholder. Rør rundt. Kom 225 gram vand, 225 gram plantemælk og 30 gram ahornsirup i skålen- Bland det hele godt sammen, sæt låg på og kom grøden på køl natten over.
- Hindbær Chia Kompot
- Lav herefter chia kompotten ved først at komme 200 gram frosne hindbær og 50 gram vand i en gryde. Lad det simre i nogle minutter indtil bærrene kan moses med en gaffel. Tag gryden af varmen og tilsæt 25 gram ahornsirup, 15 gram chiafrø og 1/2 tsk vaniljepulver. Blend det hele godt sammen med en stavblender og lad det afkøle lidt.
- Kom hindbær chia kompotten i en lufttæt beholder og sæt den ligeledes i køleskabet natten over.
- Næste morgen: Fordel grøden og kompotten i et glas eller en skål og top evt. med ristedet nødder, lidt granola eller peanutbutter. Der vil sandsynligvis være noget kompot tilovers, men det kan du sagtens gemme i køleskabet i en uges tid - hvis den holder så længe 😄
Velbekomme! 🥜😍
Se video på Instagram HER.
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram






