Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Kokostoppe med appelsin og kanel

Kokostoppe med appelsin og kanel

4.6 fra 5 stemmer

Jeg har lavet de her sundere kokostoppe med appelsin og kanel, og de smager så lækkert! 🍊🥥 De har en skøn smag af jul med den friske appelsin og varme kanel – en perfekt kombination til december 😍

De her kokostoppe er en oplagt julesnack, som både er nem og hurtig at lave. Opskriften består kun af 5 simple ingredienser, som blot skal blendes sammen og formes til små toppe. Nemmere bliver det næsten ikke 🙌🏼 Som prikken over i’et har jeg dyppet bunden i mørk chokolade, hvilket giver en ekstra lækker smag og gør dem endnu mere uimodståelige 🍫✨ Generelt elsker jeg kokostoppe og har også lavet andre super lækre varianter. Dem kan du finde her!

🥥 Derfor skal du prøve mine kokostoppe med appelsin og kanel:
Perfekt julesnack med appelsin og kanel
Kun 5 ingredienser
Super nemme at lave
Lækre med chokoladebund
Veganske og naturligt glutenfri

Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine kokostoppe med appelsin og kanel. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️

👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”

Antal
+
-

8

stk.
Kalorier pr. stk.

190

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 150 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske, "juicy")

  • 150 gram kokosmel

  • 30 gram vegansk smør (smeltet)

  • 2 tsk revet økologisk appelsinskal

  • 2 tsk stødt kanel

  • Ca. 50 gram mørk chokolade (jeg bruger dem her)

Sådan gør du

  • Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
  • Start med at fjerne stenene fra de friske dadler og kom dadlerne i en minihakker.
  • Tilsæt kokosmel, revet appelsinskal, kanel og smeltet smør. Blend det hele godt sammen indtil dadlerne er blendet mest muligt.
  • Tænd ovnen på 175 grader (varmluft).
  • Tag en spiseskefuld af kokosmassen og form den til en lille "top"/kegle. Placer den på en bageplade med bagepapir. Gentag med resten af kokosmassen. Jeg fik i alt 8 kokostoppe.
  • Bag kokostoppene i ovnen i ca. 10 minutter. Hold gerne øje med dem, så de ikke får for meget. Lad dem afkøle.
  • Smelt den mørke chokolade og dyp herefter bundene heri. Lad chokoladen størkne.
  • Opbevar kokostoppene i køleskabet.

    Velbekomme! 🍊🎅🏼

6 kommentarer til “Kokostoppe med appelsin og kanel”

  1. Meget velsmagende kokostoppe. Jeg vil helt sikkert lave dem igen. Kanel og appelsin fungerer rigtig godt med kokos og dadler. En lille smag af jul, men ikke så meget at toppene ikke kan spises hele året rundt.
    Toppene var nemme at lave
    Tak for en super god opskrift 😋.

    1. Hej Tanja, tusind tak for din søde besked og anmeldelse! 😍 Det gør mig så glad! Jeg er også selv helt vild med kokostoppene, og jeg er helt enig i at de sagtens kan spises hele året rundt 😋 Ha’ en dejlig december måned, som er lige rundt om hjørnet 🎅🏼

  2. Hanne Hauge Ladegaard

    Har lige lavet dine fine kokostoppe🥰
    Lavede dem mindre så jeg fik 18 stk ud af portionen. Dyppede i karamelchokolade – lige hvad jeg havde ved hånden. Det fungerer fint👌🏻

    1. Hej Hanne, tusind tak for den søde feedback! 😍 Det lyder bare så lækkert og virkelig godt, at du bare tilpassede opskriften, så det passede til dig 🙌🏼 Det er nemlig lige præcis det, man bare skal gøre 💕

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.