Kikærte Marcipan Kugler – sundere julekonfekt med smag af marcipan
Disse kikærte marcipan kugler smager HELT fantastisk og er et sundere alternativ til klassisk julekonfekt! 🤤🎄 De minder lidt om de populære snebolde, man kan købe i butikkerne – bare i en hjemmelavet og sundere version. Hvis du elsker marcipan og julegodter, er denne opskrift et must at prøve!
Kuglerne er lavet med kikærter som hovedingrediens, hvilket giver en blød og lækker konsistens – og det bedste er, at man slet ikke kan smage kikærterne 😋 Derfor er disse sundere marcipan kugler perfekte, hvis du gerne vil nyde julekonfekt med lidt bedre samvittighed 😍 Opskriften er desuden vegansk og kan nemt laves glutenfri.
Kikærte marcipan kuglerne er nemme at lave og egner sig perfekt som en del af julekonfekten, til julebordet eller som en lille sundere snack i juletiden. Jeg har efterhånden lavet mange forskellige varianter af kikærte kugler – se for eksempel mine Kikærte Brunkage Kugler HER, for endnu en lækker og sundere juleopskrift 🎅🏼
Jeg håber, du får glæde af opskriften på mine kikærte marcipan kugler. Du er meget velkommen til at give opskriften en bedømmelse via ⭐’erne ovenfor, og har du spørgsmål eller tips, så skriv endelig en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
24
stk.90
kcalIngrediensliste
240 gram kikærter (kogte, svarende til 1 dåse)
90 gram smooth peanutbutter
30 gram plantedrik
60 gram ahornsirup
2 tsk mandelaroma (jeg bruger den fra Dr. Oetker)
60 gram havregryn (blendet til havremel, brug evt. glutenfri)
125 gram mørk chokolade (jeg bruger dem her)
C a. 50 gram kokosmel (blendet helt fint)
Sådan gør du
- Se fremgangsmåden i video på instagram HER.
- Start med at blende kokosmelet helt fint i en minihakker. Sæt det til side i en skål. Det skal bruges til at drysse oven på kikærte kuglerne, så det ligner lidt "sne".
- Blend herefter også havregrynene helt fint til havremel i minihakkeren. Jeg plejer altid blende en større portion og gemme den resterende mængde til en anden gang. Sæt også havremelet til side i en skål.
- Kom kikærter, peanutbutter, mælk, ahornsirup og mandelaroma i minihakkeren (uden havremel og kokosmel). Blend det hele godt sammen, så kikærterne er blendet mest muligt.
- Tilsæt den angivet mængde af havremelet. Rør det godt rundt og sæt kikærte dejen på køl i 1-2 timer.
- Rul herefter dejen til kugler. Jeg fik i alt 24 stk. Placer kuglerne på en plade/et skærebræt med bagepapir.
- Smelt den mørke chokolade og vend hver kugle heri én af gangen. Top med masser af det blendet kokosmel, så det ligner et lag sne, der er oven på kuglerne. Der vil sandsynligvis være noget kokosmel tilovers. Opbevar kikærte marcipan kuglerne i køleskabet, gerne på en tallerken, og nyd dem, når chokoladen er størknet.
Velbekomme! 🎅🏼😍
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram






30 kommentarer til “Kikærte Marcipan Kugler”
Kan man bruge almindelig mælk ?
Det kan man sagtens! 😍
Hvad kan bruges i stedet for plantemælk?
Du kan sagtens bruge komælk, hvis du foretrækker det 😍
Vil man evt kunne smage til med noget flydende sødemiddel istedet for ahornsirup?
Hej Winnie, jeg har ikke selv prøvet det, men mon ikke at man kan det 😍
De her smager virkelig godt. Har lavet dem et par gange nu og de bliver spist af både unge og gamle her i huset.
Hej Lone 😍 Tusind tak for din søde besked og anmeldelse – det varmer rigtig meget! Og hvor er det bare fantastisk at høre, at de er godkendt alle! Jeg er også selv stor fan af dem 😋 Håber I har haft en skøn jul 🎅🏼
Kan man bruge kikærter fra dåse? Eller skal det være tørrede kikærter der er udblødte?
Ja, jeg bruger altid selv kikærter fra dåse! 😍 Det er også ca. det, som mængden svarer til 🙌🏼
Hej! Smager de af peanutbutter?
Hej Pernille, det synes jeg ikke selv 😍 Du kan også bruge mandelsmør, hvis du foretrækker det i stedet for 😋
De smager vidunderligt!
Jeg lavede også en udgave med espresso essens og rom essens.
Jeg kunne godt tænke mig at kuglerne blev lidt tørrere, a la marcipan konsistens.
Har du nogle bud på hvad jeg skal skrue ned/op for?
Min næste udgave bliver med hjemme kogte kikærter. Måske det ændre lidt på konsistensen…
Tak for god inspiration!
Tusind tak for din skønne besked! Hvor er det dejligt, at du kan lide kikærte kuglerne! 😍 Jeg er også selv HELT vild med dem! 🤤 Det er en mega god tanke med kaffe-smagen – det har jeg selv eksperimenteret lidt med, men det er desværre ikke lykkedes mig, så lige pt. ved jeg ikke helt, hvad der skal gøres. Men kunne sagtens være noget, jeg forsøgte mig med igen! 😄 Spændende med de hjemmekogte kikærter! Lad mig endelig høre, om det fungerer lige så godt 😍 Tak for at følge med! Og god aften til dig 🌸
Er der nogen der har prøvet at fryse dem?
Sikker på de hurtigt vil blive spist, men jeg er nok alene om dem 🤣
Hej Helene 😍 De forsvinder også virkelig hurtigt herhjemme, og det er mig, der primært spiser dem! 😄 Ift. at fryse dem, så har jeg ikke selv prøvet det, men jeg mener, der er andre, der har prøvet og det har fungeret godt – måske vent med at komme chokolade på 😍
Lyder virkelig lækker. Kan man bruge Mandelmell istedet for havre?
Tusind tak for din besked, dem skal du prøve! 😍🎅🏼 Jeg tænker godt, at du kan bruge mandelmel i stedet for havremel – måske der skal en anelse mere mandelmel i, da de ikke suger lige så meget væske, som havremelet gør. Lad mig endelig høre, hvordan det går! 😋
Hvor længe kan de holde sig på køl?
Hej Nina, de kan holde sig i ca. en uge 😍 Det plejer at være inden for det tidsrum, at de også er spist herhjemme 😋 Glæder mig til at høre, hvis du får dem lavet!
Jeg har prøvet opskriften for første gang i dag og jeg må da bare sige – de er stærkt vanedannede. Tak for deling 🙂
Sikke en dejlig besked at få! 😍 og tusind tak! Det gør mig så glad at høre 🙌🏼 Jeg er helt enig 😋
Opskriften er så tæt på smagen af ‘rigtig’ marcipanbrød. Jeg har lavet dem som aflange marcipanbrød og de er så gode altså. Venner, kollegaer og børn er vilde med dem.
Hej søde Christa, hvor er det bare en dejlig tilbagemelding at få! 😍 Og det er en mega god idé at lave dem som marcipanbrød i stedet for også! Det har jeg ikke selv prøvet endnu 😋🙌🏼
Så er de sat på køl, dog denne gang som påskeæg. Kan desværre ikke vedhæfte et billede
Mega god idé at lave dem som påskeæg! 🤤🐣 Det har jeg også selv overvejet, at man kunne gøre! 😍 Tusind tak for din besked, håber de faldt i god jord 😋
Har netop lavet en portion til påskeæg … “marcipanen” smager virkeligt godt 🥰
Ej hvor godt! 😍 Og rigtig god idé at lave dem til påskeæg! Tusind tak for din besked ❤️🐣
Tak for opskriften, den kunne jeg bruge til familiens veganere samt til barnebarnet der ikke får slik endnu samt os selv – fordi ‘marcipan’massen smager herligt. Kan man bruge massen til en kage – og hvordan?
Hvor er det bare deligt, at I alle sammen kan nyde opskriften! Og at I kan lide den! 😍 Jeg er også selv vil med dem! 😋 Ift. en kage, så er jeg usikker på hvordan det præcis skal laves, men prøv og kig på mine kageopskrifter – måske du kan blive inspireret til noget lignende 🙌🏼