Crunchy påskeæg med pistacie og chokolade
Disse crunchy påskeæg med pistacie og chokolade er et virkelig lækkert og sundere alternativ til klassisk påskeslik 🐣😋💚 Kombinationen af sprød crunch, cremet pistacie og mørk chokolade giver nogle helt uimodståelige hjemmelavede påskeæg, som både børn og voksne vil elske!
Påskeæggene er nemme at lave og kræver kun få ingredienser, hvilket gør dem perfekte som et hyggeligt lille køkkenprojekt i påsken. De fungerer både som hjemmelavet påskeguf, til kaffebordet eller som en lille sød snack i løbet af påskedagene 🍫 Hvis du elsker pistacie og chokolade, så er denne opskrift helt sikkert noget for dig! 😍
🐣 Derfor skal du prøve crunchy påskeæg med pistacie og chokolade:
Lækre hjemmelavede påskeæg
Sprød crunch med pistacie og chokolade
Perfekte som påskeslik eller dessert i påsken
Lavet primært med naturlige ingredienser
Veganske og naturlig glutenfri
Nem opskrift med få ingredienser
Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine crunchy påskeæg med pistacie og chokolade. Du er velkommen til at give opskriften en bedømmelse via ⭐’erne ovenfor, og har du spørgsmål, så skriv endelig en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
16
stk.120
kcalIngrediensliste
90 gram ristede og saltede pistacienødder (svarer ca. til en pose med 200 gram)
40 gram mandler
130 gram friske dadler (dem fra papæske, "juicy")
Pistaciesmør
100 gram mørk chokolade, 80 % uden mælk
2 spsk poppede quinoa
Sådan gør du
- Se fremgangsmåde i video på instagram HER. Opskriften er udviklet i samarbejde med ROSSMANN (reklame).
- Start med at afskalle pistacienødderne. Der skal bruges 90 gram til dadelmassen og de resterende kan bruges til topping.
- Kom de afskallede pistacienødder i en minihakker sammen med mandlerne og blend det fint til "mel". Fjern stenene fra de friske dadler og kom dadlerne i minihakkeren. Vægten på dadlerne er altid angivet uden sten.
- Blend det hele godt sammen til en crumble lignende masse som kan samles med hænderne. Del massen i 16 lige store stykker. Personligt kan jeg godt lide at veje stykkerne, så påskeæggene bliver lige store (ca. 15-17 gram pr. stk).
- Tag ét stykke, rul til en kugle og form til en slags aflang skål. Kom 1/2 tsk pistaciesmør i midten og luk hurtigt kanterne sammen. Form forsigtigt til et påskeæg og placer det på en plade med et stykke bagepapir. Gentag denne proces med resten af stykkerne. Sæt påskeæggene i køleskabet i 1-2 timer.
- Hak herefter de sidste pistacienødder helt fint til topping. Smelt den mørke chokolade og kom poppede quinoa heri. Rør godt sammen.
- Vend ét påskeæg af gangen i chokoladen, placer på en plade med bagepapir og top med lidt hakkede pistacienødder. Gentag med resten af påskeæggene. Sæt dem i køleskabet så chokoladen kan størkne.
Velbekomme! Og god påske 💚
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram






