Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Chokolade Bananpandekager – nemme, svampede pandekager med banan og kakao

Chokolade Bananpandekager – nemme, svampede pandekager med banan og kakao

0.0 fra 0 stemmer

De her lækre, tykke og svampede chokolade bananpandekager skal du virkelig prøve! 🤤🍫🍌 De er perfekte, når du har modne bananer liggende og har lyst til noget sødt, nemt og hjemmelavet. Disse bananpandekager med kakao er lavet med få ingredienser og er super nemme at lave 👌🏼 Resultatet er bløde og svampede pandekager med en skøn smag af kakao og banan – en kombination, der bare altid fungerer 😍 De er ideelle som snack, morgenmad eller et lille mellemmåltid – både for børn og voksne 👶🏻🥰 🥞

Jeg håber, du kan lide opskriften på mine chokolade bananpandekager. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar ❤️

👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”

Antal
+
-

12

stk.
Kalorier pr. stk.

90

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 400 gram modne bananer (svarende til ca. 4 stk.)

  • 35 gram ahornsirup

  • 200 gram plantedrik eller anden slags mælk

  • 40 gram kakaopulver

  • 120 gram havregryn (brug evt. glutenfri)

  • 1 tsk bagepulver

Sådan gør du

  • Blend 400 gram bananer, 35 gram ahornsirup og 200 gram plantemælk i en skål med en stavblender. Kom 40 gram kakaopulver og 120 gram havregryn i skålen og blend godt med stavblenderen igen. Tilsæt 1 tsk bagepulver og vend det rundt i dejen.
  • Lad dejen trække i ca. 15 min. Kom herefter lidt smør på en pande og varm den op. Brug en spiseske til at fordele lidt af dejen på panden og til at forme en rund og tyk pandekage. Jeg plejer at lave 2 pandekager på panden ad gangen. Sørg gerne for at pandekagerne ikke bliver for store, da de så kan være lidt svære at vende.
  • Steg pandekagerne i nogle minutter på hver side. Fortsæt med resten af dejen.
  • Opbevar pandekagerne i køleskabet. Det bliver de kun bedre af.

    Velbekomme! 😍

    Se video på Instagram HER.

2 kommentarer til “Chokolade Bananpandekager”

  1. Kære Martine
    Tak for at dele dine dejlige opskrifter!
    Kan disse pandekager mon også bages som en kage (ala. bananbrød/choko-bananbrød)?
    På forhånd tak.
    De bedste hilsner
    Thit

    1. Kære Thit! Så dejligt at du kan bruge mine opskrifter 😍 og mange tak for din kommentar – det er et rigtig godt spørgsmål! Jeg tror det er nogenlunde det samme – jeg har faktisk tidligere lavet et choko bananbrød (inden jeg fik en hjemmeside), og det kan du finde opskriften på her: https://www.instagram.com/p/CvVAW6XgFXb/. Sig til hvis der er spørgsmål 💕

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.