Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Romkugle Nicecream Ispinde – Cremede ispinde med smag af romkugle

Romkugle Nicecream Ispinde – Cremede ispinde med smag af romkugle

0.0 fra 0 stemmer

Hvis du elsker smagen af romkugler, så er de her romkugle nicecream ispinde lige noget for dig 😍🍫 De har en lækker cremet konsistens, en intens smag af kakao og rom og er lavet af primært naturlige ingredienser 🙌🏼 Med frosne bananer som base får du en sundere is, der både er nem at lave og perfekt til varme sommerdage ☀️

Opskriften kræver kun få ingredienser, herunder frosne bananer, peanutbutter, ahornsirup, kakaopulver og romaroma, som blendes til en lækker nicecream, inden den fryses til ispinde. Resultatet er en cremet og chokoladefyldt is, der leder tankerne hen på en klassisk romkugle 🤤

De her romkugle nicecream ispinde er perfekte som en sundere dessert, en kølende snack eller noget sødt i eftermiddagstimerne. De er nemme at have liggende i fryseren, når lysten til noget lækkert melder sig.

Jeg håber, du kan bruge opskriften! Du er altid velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️

👉 Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af"

Antal
+
-

4

stk.
Kalorier pr. stk.

170

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 240 gram frosne bananer (skiveskåret)

  • 60 gram smooth peanutbutter

  • 20 gram ahornsirup

  • 25 gram kakaopulver

  • 1 tsk romaroma (jeg bruger den fra Dr. Oetker)

  • Evt. lidt mørk chokolade

Sådan gør du

  • Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
  • Til opskriften skal der bruges frosne bananer, hvilket skal forberedes dagen inden. Skær de modne bananer i skiver og kom dem i en frysepose. Jeg plejer altid at fryse en stor portion, da det er super skønt at have frosne bananer i fryseren. Placer fryseposen i fryseren til næste dag eller til når de skal bruges.
  • Kom frosne bananer, peanutbutter, ahornsirup, kakaopulver og romaroma i en minihakker. Blend det hele godt sammen. Skub evt. ingredienserne ned af siderne undervejs og blend igen indtil du har en cremet softice-lignende konsistens.
  • Fordel din nicecream i nogle (silikone) isforme. Sæt dem i fryseren i minimum 12 timer. Tag isene ud af formen og pynt dem evt. med lidt smeltet mørk chokolade.

    Velbekomme! 😍🍫

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.