
Snickers Nicecream Ispinde
Lækre snickers nicecream ispinde! Jeg er selv helt oppe og køre over dem, for jeg synes bare, de smager så godt og er helt geniale! 😍🍫🥜 Opskriften er desuden super nem at lave og består kun af 6 forskellige ingredienser. En af ingredienserne er friske dadler, og selvom jeg faktisk normalt ikke bruger dadler i mine nicecream opskrifter, så er de vigtige for denne opskrift. Dette skyldes, at dadler ikke kan fryses, og herved bliver isen ikke "stenhård" efter at have været på frost. I stedet for er konsistensen blød og lækker cremet. Isen kan derfor spises direkte fra fryseren lige som andre fløde/mælkeis. Dét, synes jeg, giver en virkelig god is-fornemmelse 🤤👌🏼
Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine snickers nicecream ispinde. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡
👉 Opskriften er uden raffineret sukker, glutenfri og vegansk.
6
stk.100
kcalIngrediensliste
200 gram frosne bananer
40 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske)
30 gram ahornsirup
20 gram kakaopulver
Saltede og ristede peanuts
Ca. 40 gram chokolade (jeg bruger chokoladeknapper fra Easis)
Ispinde, evt. af træ
Sådan gør du
- For at lave denne opskrift skal du forberede frosne bananer dagen før. Skær dine modne bananer i skiver og placer dem i en frysepose. Opbevar dem i fryseren indtil brug. Jeg plejer ofte at fryse en stor portion ned, så der er til en anden god gang.
- Inden du begynder at lave din snickers nicecream, vil jeg anbefale dig at forberede grofthakkede peanuts, smeltet chokolade og et skærebræt med bagepapir, så du er klar til at "samle" isen, når den er lavet.
- Blend 200 gram frosne bananer, 40 gram dadler, 30 gram ahornsirup og 20 gram kakaopulver i en minihakker/blender indtil en luftig og lækker konsistens opnås. Sørg for at dadlerne og bananerne er helt blendet.
- Placer en skefuld nicecream på et skærebræt beklædt med bagepapir. Læg en ispind ovenpå og tryk den let ned i nicecreamen. Tilføj mere nicecream, så ispinden er dækket. Top med hakkede peanuts og smeltet chokolade. Gentag processen med resten af nicecreamen. Du kan med fordel lave 3 ispinde ad gangen og placere dem i fryseren for at undgå, at nicecreamen smelter for meget.
- Lad snickers nicecream ispindene fryse i mindst 12-24 timer, og nyd dem direkte fra fryseren.
Velbekomme! 🤤🍫🥜
Se video på Instagram HER.
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram
2 kommentarer til “Snickers Nicecream Ispinde”
Jeg har for 3. gang lavet isene. Gong sagde hertil aften “de smager helt vild gode”. Jeg har købt nogle is-forme af silikone, som jeg bruger. Den her opskrift er bare helt fantastisk. Elsker opskrifterne på din hjemmeside.
Tusind tak for din søde kommentar! 😍 Det gør mig så glad at høre, at I kan bruge opskriften og har lavet den flere gange! Jeg er også selv helt vild med den, og den er så nem at lave 🤤