Snickers Dadelkugler
Snickers dadelkugler – også kendt som snickerskugler – er en af de nemmeste og mest populære opskrifter på en sundere snack, når den søde tand melder sig. De er i hvert fald en af mine personlige "go-to" opskrifter! 😍 De smager så lækkert og minder om en klassisk snickers, men i en mere naturlig og sund udgave 🍫🥜
Denne opskrift på snickerskugler kræver kun 4 simple ingredienser, herunder friske dadler, peanuts, kakaopulver og mørk chokolade. Kombinationen giver en perfekt balance mellem sødt, salt og chokolade, som gør dem helt uimodståelige!
Snickerskugler er perfekte som sundt alternativ til slik, til eftermiddagssnack, i madpakken eller som en hurtig energibombe direkte fra køleskabet 😍 Opskriften er desuden vegansk og naturligt glutenfri.
Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine snickers dadelkugler. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
20
stk.100
kcalIngrediensliste
200 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske, "juicy")
150 gram saltede og ristede peanuts
15 gram kakaopulver
100 gram mørk chokolade, 80% uden mælk
Lidt ekstra peanuts til topping
Sådan gør du
- Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
- Kom peanuts i en minihakker. Du kan evt. starte med at blende dem inden de øvrige ingredienser kommes i, hvis du ønsker peanutsene mere finthakkede.
- Fjern stenene fra de friske dadler og kom ligeledes dadlerne i minihakkeren. Tilsæt kakaopulver. Blend det hele godt sammen til en "dej", der kan samles/presses sammen med hænderne.
- Form dejen til kugler. Jeg fik i alt 20 stk.
- Smelt den mørke chokolade og vend hver kugler heri en af gangen. Placer kuglerne på en plade med noget bagepapir. Top med lidt ekstra hakkede peanuts og lad chokoladen størkne, gerne på køl. Opbevar ligeledes snickers daddelkuglerne i køleskabet.
Velbekomme! 😍🍫🥜
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram




6 kommentarer til “Snickers Dadelkugler”
De er bare super gode
Tusind tak for din besked! Hvor er det bare fantastisk at høre! 😍🙌🏼 Jeg synes også selv, at de er super gode! 😋 Knus.
De er super lette at lave, har lavet dem som dine 😋 og nogle hvor peanut’s var groft hakket det giver lidt mere “krunsh” og de er også lækre.
Hej Britt, hvor er det bare fantastisk at høre! 😍 Tusind tak for din dejlige tilbagemelding! Og det lyder bestemt også godt med grofthakkede peanuts 😋😋 Knus herfra.
Jeg kom en dåse kikærter i, for at få lidt mere volumen da jeg ikke havde flere dadler, og det blev virkelig også godt:
200 gram peanuts
250 gram dadler
1 dåse kikærter
30 gram kakao pulver
Ej hvor dejligt! Og mega god idé 😍 Fedt, at du bare prøver dig frem og gør det, der lige passer til, hvad der er i køkkenskuffen 🤤