Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Romkugle Hjerter - En hjerteformet og sundere version af den klassiske romkugle ❤️

Romkugle Hjerter - En hjerteformet og sundere version af den klassiske romkugle ❤️

5.0 fra 4 stemmer

Disse Romkugle Hjerter er en sundere og virkelig lækker hjemmelavet udgave af den klassiske romkugle, som de fleste kender og elsker 😍 De har den velkendte smag af kakao og romessens – men med primært naturlige og simple ingredienser, der gør dem til et bedre alternativ, når den søde tand melder sig 👏🏼 De indeholder kun raffineret sukker pga. den mørke chokolade, og herudover er de veganske og naturligt glutenfri.

Romkugle Hjerter er perfekte som en sund snack, et sundt kagealternativ, til kaffebordet, eller når du vil forkæle dig selv eller dem, du holder af – f.eks. til valentinsdag, fødselsdag eller som en lille hverdagsluksus 😋 Den bløde konsistens kombineret med et lækkert overtræk af mørk chokolade gør dem svære at modstå, selv for dem der normalt vælger klassiske romkugler 🙌🏼 Opskriften er super nem at lave og kræver ingen bagning, hvilket gør den ideel, hvis du hurtigt vil lave sunde romkugler der smager af dessert, men stadig passer ind i en sundere livsstil. Hvis du elsker sunde snacks uden raffineret sukker, vil disse Romkugle Hjerter helt sikkert blive en favorit! ❤️

Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine romkugle hjerter. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️

👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”

Antal

14

antal
Kalorier pr. stk.

90

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 175 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske, "juicy")

  • 100 gram mandelmel

  • 25 gram kakaopulver

  • 2 tsk romessens (jeg bruger den fra Dr. Oetker)

  • Lidt salt

  • 25 gram mørk chokolade, 80 % og uden mælk

  • Evt. frysetørrede hindbær til at pynte med

Sådan gør du

  • Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
  • Fjern stenene fra de friske dadler og kom dadlerne i en minihakker. Vægten på dadlerne er altid angivet uden sten.
  • Tilsæt mandelmel, kakaopulver, romessens og lidt salt. Blend det hele godt sammen i minihakkeren indtil du har en crumble lignende konsistens, som kan trykkes sammen med hænderne.
  • Saml dejen til en klump og sæt den evt. i fryseren i 15-30 min., så den er nemmere at udstikke hjerterne i.
  • Rul dejen ud imellem to stykker bagepapir. Gerne så den udrullet dej har en højde på ca. 1,5 cm. Udstik hjerter i dejen, og gentag dette trin indtil der ikke er mere dej. Jeg fik i alt 14 hjerter. TIP: Sørg for at vaske udstikkeren ofte undervejs, så dejen nemmere slipper.
  • Placer hjerterne på en plade med bagepapir. Smelt den mørke chokolade og kom et lille lag oven på hjerterne helt ud til kanten. Drys evt. med lidt frysetørrede hindbær.
  • Sæt romkugle hjerterne i køleskab og lad chokoladen størkne helt.

    Velbekomme! 🤤❤️

6 kommentarer til “Romkugle Hjerter”

    1. Haha, jeg er så meget med dig! 😂🤤 Synes også selv de er så vanvittigt lækre! Tusind tak for din besked! Det gør mig glad, at du kan lide opskriften 😍

  1. Uh de ser lækre ud. Har du et tip til erstatning for mandelmel? Jeg kan nemlig ikke tåler nødder/mandler

    1. Tusind tak! De er virkelig gode! 😍 Åh, det er et godt spørgsmål – jeg har lidt svært ved at komme i tanke om noget, som kan erstatte det. Kokosmel dur heller ikke, vel? ❤️ Så får de godt nok også lidt smag af kokos, men det er lidt bedste bud.

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.