Overnight Oats med kardemomme og citron
Den her overnight oats med kardemomme og citron er en af mine personlige favoritter! 🤤🍋 Grøden er både cremet, frisk og dejligt mættende, og kombinationen af havregryn, chiafrø, citron og kardemomme giver den skønneste smag! Den friske citronskal giver masser af smag og passer virkelig godt sammen med den varme kardemomme ✨
Jeg elsker især overnight oats som en nem morgenmad i hverdagen, fordi den passer sig selv i køleskabet natten over 🙌🏼 Du skal blot røre ingredienserne sammen om aftenen, og så er morgenmaden klar dagen efter og lige til at skeen i. Det gør denne køleskabsgrød perfekt, hvis din morgenmad gerne må være hurtig, nem og lækker 😋 Hvis du ikke har prøvet overnight oats endnu til morgenmad, så kommer her en kæmpe anbefaling fra mig 😍
🍋 Derfor skal du prøve min overnight oats med kardemomme og citron:
Cremet og frisk køleskabsgrød med kardemomme og citron
Perfekt morgenmad der forberedes dagen før
Nem opskrift med få ingredienser
Vegansk og kan nemt laves naturligt glutenfri
Naturligt sødet med ahornsirup
Mættende og lækker morgenmad
Du er meget velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐’erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉🏼 Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
2
portioner350
kcalIngrediensliste
120 gram havregryn (brug evt. glutenfri)
20 gram chiafrø
1/2 tsk stødt kardemomme (efter smag)
1/2 tsk revet økologisk citronskal (jeg kommer en "stor" 1/2 tsk i)
200 gram plantedrik eller anden slags mælk
200 gram vand
25 gram ahornsirup
Toppings, f.eks. peanutbutter, friske jordbær mm.
Sådan gør du
- Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
- Aftenen inden: Kom havregryn, chiafrø, kardemomme og revet citronskal i en skål (gerne med låg til). Rør godt rundt i de tørre ingredienser. Det er vigtigt at få gjort, så chiafrøene ikke klumper sammen, når de våde ingredienser tilsættes.
- Tilsæt vand, plantedrik og ahornsirup og rør det hele sammen. Sæt grøden i køleskab natten over.
- Næste morgen: Fordel grøden i to portioner (eller gem den ene til dagen efter). Top med dine yndlings toppings! Jeg elsker at toppe med jordbær, kiwi og peanutbutter 🍓🥜 Det smager også skønt at spise grøden sammen med lidt skyr/yoghurt.
Velbekomme! 🥄🍋
👉 Tip: Fordel grøden i mindre portioner og brug den som et lækkert indspark til brunchbordet.
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram






