Snickers Kikærte Bites
Kalder alle snickers-elskere! De her snickers kikærte bites smager SÅ vanvittigt godt og er en virkelig lækker snack, når den lille sult melder sig 😍🤤 Bites’ene består af en blød kikærte-dej med en lækker peanutbutter karamel, toppet med peanuts og vendt i chokolade 🍫 Kombinationen af karamel, peanuts og chokolade er ligesom den klassiske snickers – bare lidt sundere.
De her små bites er perfekte at have i køleskabet, så du altid har en lækker, sød snack klar 🙌🏼 De er nemme at lave og helt uimodståelige, både for børn og voksne 😍
🥜 Derfor skal du prøve mine Snickers Kikærte Bites:
Kun få ingredienser – nem opskrift
Perfekt kombination af karamel, peanuts og chokolade
Lækker og sundere snack til små og store
Veganske og kan nemt laves naturligt glutenfri
Jeg håber, du kan lide mine Snickers Kikærte Bites, og hvis du har spørgsmål, så hold dig endelig ikke tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
30
stk.130
kcalIngrediensliste
Kikærte dej240 gram kikærter (kogte, dem fra dåse)
90 gram smooth peanutbutter
60 gram ahornsirup
30 gram plantedrik eller anden slag mælk
100 gram saltede og ristede peanuts
Karamel60 gram smooth peanutbutter
15 gram ahornsirup
25 gram vegansk smør
2 nip vaniljepulver
1 nip salt
ØvrigtSaltede og ristede peanuts
250-300 gram chokoladeknapper fra Easis
Sådan gør du
- Start med at blende 100 gram peanuts helt fint til "mel" i en minihakker. Sæt de blendede peanuts til side i en skål.
- Kom herefter 240 gram kikærter, 60 gram ahornsirup, 90 gram peanutbutter og 30 gram plantemælk i minihakkeren. Blend det hele godt og indtil kikærterne er blendet mest muligt. Rør de 100 gram blendede peanuts sammen med de øvrige ingredienser og rør det sammen til en "dej". Sæt dejen i køleskab i et par timer.
- Tag en tsk. af dejen og form den til en kugle. Sæt kuglen på en plade med bagepapir (der kan komme i fryseren). Brug fingrene til at lave en fordybning i midten af kuglen, så der er plads til karamellen. Fortsæt med den resterende dej. Jeg fik i alt 30 kugler.
- Lav herefter karamellen ved at røre 60 gram peanutbutter, 15 gram ahornsirup og 25 gram smeltet smør sammen i en skål. Tilsæt 2 nip vaniljepulver og et nip salt. Rør rundt indtil du har en lækker og ensartet karamel.
- Kom karamel i alle fordybningerne i kikærte dejen. Top med peanuts og sæt pladen i fryseren i minimum 2 timer.
- Smelt ca. 250-300 gram chokolade og vend hver frossen kikærte bite i chokoladen. Jeg kommer toppen i først og vender den rundt. Chokoladen størkner hurtigt, så det må gerne gå lidt stærkt.
- Placer kikærte bitesene på bagepapiret og opbevar dem i køleskabet i en lufttæt beholder.
Velbekomme 🍫🥜
Se video på Instagram HER.
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram






2 kommentarer til “Snickers kikærte bites”
Mums! Så lækre! Jeg havde ingen ahornsirup, så var brugte akaciehonning og en smule brun farin til dejen og en lille slat karamelsirup (til iskaffe) til karamellen.
Årh tusind tak for din dejlige besked! 😍 Det gør mig så glad at høre! Og mega fint at du bare har tilpasset opskriften til det, du lige havde i køkkenet 😋🙌🏼 Det lyder mums!