Vegansk

Uden
raffineret sukker

Glutenfri

Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Kokos Kakao Dadelkugler

Kokos Kakao Dadelkugler

5.0 fra 1 stemme

De her kokos kakao dadelkugler smager SÅ dejligt, og så er de virkelig nemme at lave! De består kun af 3 forskellige ingredienser, som skal blendes sammen og rulles til kugler. Jeg har desuden haft min søde lille datter med i køkkenet, da jeg lavede en portion, og det er altid hyggeligt 😍 Især fordi opskriften er overskuelig, så hun kan sagtens være med. Hun er også lige så stor fan af de her kokos kakao kugler. Det er bare en lækker opskrift til både store og små. Prøv den!

Jeg håber, du kan bruge opskriften på denne sundere snack. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡

👉 Opskriften er uden raffineret sukker, glutenfri og vegansk.

Antal

20

stk.
Kalorier pr. stk.

75

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 200 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske)

  • 150 gram kokosmel

  • 15 gram kakaopulver

  • Lidt ekstra kokosmel eller kakaopulver til at rulle i

Sådan gør du

  • Det er vigtigt at bruge ristet kokosmel til opskriften, da det giver en virkelig skøn smag. Så start med at riste 150 gram kokosmel på en tør pande. Vend godt rundt i det løbende, så det ikke brænder på. Det tager nogle minutter. Det er færdigt, når det er gyldent. Kom det herefter i en skål og lad det afkøle.
  • Fjern stenene fra 200 gram dadler. Kom dadlerne i en minihakker sammen med det ristede kokosmel og 20 gram kakaopulver. Blend det hele godt sammen i minihakkeren og pres herefter daddel-massen sammen med hænderne.
  • Form små kugler af daddel-massen. Jeg fik i alt 20 stk. Rul kuglerne i kokosmel eller kakaopulver. Et lille TIP, til når du ruller i kakaopulver: Når du har rullet massen til kugler, kom dem i fryseren på en plade med bagepapir i ca. 30 minutter. Kom herefter de frosne kugler i en frysepose og tilsæt 1/2-1 tsk kakaopulver i posen. Luk posen og ryst/vend kuglerne godt rundt i kakaopulveret i posen. Så undgår man nemlig, at for meget kakaopulver sidder fast på kuglerne, hvilket, jeg selv synes, er bedst.
  • Opbevar kokos kakao dadelkuglerne i køleskabet. De kan også sagtens fryses ned og tages op ved lejlighed.

    Velbekomme! 🥥

    Se video på Instagram HER.

2 kommentarer til “Kokos Kakao Dadelkugler”

    1. Åh så dejligt at høre! 😍 Synes også selv de er så mums! Tusind tak for din skønne besked 🙌🏼

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.