Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Ferrero Rocher Dadelkugler

Ferrero Rocher Dadelkugler

5.0 fra 1 stemme

De her Ferrero Rocher dadelkugler smager SÅ godt og er et virkelig lækkert alternativ til klassisk juleslik! 🤤🎅🏼 Jeg elsker selv Ferrero Rocher og var selvfølgelig nødt til at lave en sundere variant 😍 Opskriften består kun af 4 ingredienser og er super nem at lave 🙌🏼 Perfekt, når du vil lave lidt julekonfekt uden at bruge timer i køkkenet!

Disse dadelkugler er et sundere alternativ til de andre julelækkerier og har stadig den skønne nødde- og chokoladesmag, som gør dem helt uimodståelige 🍫

🌰 Derfor skal du prøve mine Ferrero Rocher Dadelkugler:
Kun 4 ingredienser – nem opskrift
Sundere alternativ til klassisk juleslik
Skøn smag af nødder og chokolade
Veganske og naturligt glutenfri
Perfekt til konfektskål, julehygge eller som gave
Bløde, lækre og vanedannende

Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine ferrero rocher dadelkugler. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️

👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”

Antal
+
-

28

stk.
Kalorier pr. stk.

90

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 200 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske, "juicy")

  • 150 gram hasselnødder

  • 15 gram kakaopulver

  • 200 gram chokoladeknapper, jeg bruger dem fra Easis

  • 40 gram hasselnødder, til at komme i chokoladen

  • C a. 28 stk. hasselnødder, til at komme indeni

Sådan gør du

  • Til at starte med skal du have ristet en portion hasselnødder i ovnen. Jeg vil anbefale dig at riste 250 gram, så du er sikker på at have nok. Så har du også lidt til at toppe evt. din morgenmad med. Tænd ovnen på 200 grader og rist hasselnødderne i 8-10 min. Hold gerne øje med dem, så de ikke brænder på.
  • Lad herefter hasselnødderne afkøle HELT (gerne nogle timer i forvejen), så du efterfølgende nemt kan nulre skallen af.
  • Fjern stenene fra 200 gram dadler og kom dem i en minihakker. Tilsæt 15 gram kakaopulver og 150 gram af de afskallede og ristede hasselnødder. Blend det hele godt sammen i minihakkeren. Det skal blendes indtil du kan samles "dejen"med hænderne.
  • Tag en tsk. af dejen og "pak" en ristet hasselnød ind. Form til en kugle og placer den på et stykke bagepapir. Fortsæt på samme måde med den resterende del af dejen. I alt fik jeg 28 kugler.
  • Hak bagefter 40 gram af de ristede og afskallede hasselnødder helt fint og smelt 200 gram chokolade. Kom de finthakkede hasselnødder i den smeltede chokolade og bland det sammen.
  • Vend hver kugle heri en af gangen og lad chokoladen størkne. Opbevar dine ferrero rocher i køleskabet i en lufttæt beholder.

    Velbekomme! 🎅🏼😍🍫

    Se video på Instagram HER.

2 kommentarer til “Ferrero Rocher Dadelkugler”

  1. Lene Kirkegaard

    Min søn har savnet ferrero rocher efter han blev veganer, så lavede jeg disse….han blev meget glad! De er rigtig gode, tak.

    1. Hej Lene, hvor er det bare fantastisk at høre! 😍 Tusind tak for din besked! Rigtig glædelig jul til jer ❤️🎅🏼

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.