Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Kikærtekugler med appelsin

Kikærtekugler med appelsin

3.7 fra 11 stemmer

De her kikærtekugler med appelsin er helt perfekte at lave her til efterår og jul! 🍂🍁🎅🏼 MUMS, hvor smager de bare virkelig lækkert! 😋 De har en blød konsistens og en skøn smag af appelsin, der netop giver de hyggeligste efterårs- og julevibes 🍊🍫 Samtidig er de fyldt med sunde og naturlige ingredienser som kikærter, havre og peanutbutter. Det betyder, at du får en sundere snack, der både tilfredsstiller den søde tand og giver lidt ekstra næring og fiber 🙌🏼 Herudover er opskriften også vegansk.

Kikærtekuglerne er super nemme at lave og kræver ingen bagning. Alle ingredienserne skal blot blendes godt sammen, rulles til kugler og overtrækkes med chokolade. Du kan nyde dem som en lille julesnack, i madpakken, til kaffehyggen eller som et sødt og sundere alternativ til konfekt. Jeg elsker selv at have sådan en portion i køleskabet, så jeg altid har en hurtig snack klar, der kan spises med lidt bedre samvittighed 🎄✨

Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine kikærtekugler med appelsin. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡

👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”

Antal

24

stk.
Kalorier pr. stk.

85

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 1 dåse kikærter (ca. 240 gram drænet vægt)

  • 90 gram smooth peanutbutter

  • 60 gram ahornsirup

  • 30 gram plantedrik

  • 2 tsk revet økologisk appelsinskal (gå efter de appelsiner, der er mest orange)

  • 1/2 tsk vaniljepulver

  • 60 gram havregryn (brug evt. glutenfri, blendet fint til havremel)

  • 125 gram mørk chokolade, 80% uden mælk

Sådan gør du

  • Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
  • Til opskriften skal der bruges havremel, så jeg starter altid med at blende en stor portion havregryn helt fint til havremel i en minihakker. Så jeg har altid havremel på lager i køkkenskuffen. Sæt havremelet til side i en skål.
  • Kom kikærter, peanutbutter, ahornsirup, plantedrik, revet appelsinskal og vaniljepulver i minihakkeren (uden havremelet). Blend det hele godt sammen indtil kikærterne er blendet mest muligt. Smag evt. dejen til ift. om der skal mere appelsinskal i. Jeg synes selv, det kan variere lidt afhængig af hvor "skarp" appelsinsmagen er. Jeg går normalt selv efter de appelsiner, der er mest orange i farven.
  • Tilsæt havremel (60 gram) og rør det godt sammen med de øvrige ingredienser.
  • Sæt kikærte dejen i køleskabet i et par timer.
  • Rul herefter dejen til kugler og placer kuglerne på en plade med bagepapir. Jeg fik i alt 24 stk.
  • Smelt den mørke chokolade og vend kuglerne en af gangen heri. Placer dem på bagepapiret og top evt. med en lille smule ekstra revet appelsinskal. Lad chokoladen størkne, gerne i køleskabet. Opbevar ligeledes kikærte kuglerne i køleskabet.

    Velbekomme! 🍊🍫

2 kommentarer til “Kikærtekugler med appelsin”

  1. Nøj, de er super lækre!! Jeg lavede min første omgang i går og er allerede i gang med at lave min anden omgang til mine venner i morgen.
    Tusind tak for opskriften.

    1. Ej hvor er du bare god! 😍 Tusind tak for din søde tilbagemelding! Det gør mig SÅ glad at høre 👏🏼 og heldige venner, der bliver lavet lækkerier til 😋🙌🏼

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.