Choko orange kugler med sorte bønner – sundere søde sager med appelsin og chokolade
Disse choko orange kugler med sorte bønner er en klar favorit og smager helt vanvittigt godt! 🎅🏼🍊🍫 Kombinationen af intens chokolade og frisk appelsin giver en uimodståelig smag, som passer perfekt til julens hyggestunder – men som også sagtens kan nydes resten af året 😍
Kuglerne er lavet med sorte bønner, som giver en lækker blød konsistens og samtidig tilfører både fibre og protein – helt uden at man kan smage bønnerne. Det gør dem til et genialt valg, hvis du leder efter sundere choko orange kugler eller et alternativ til klassisk julekonfekt 🍊✨
🍫 Derfor skal du prøve mine choko orange kugler:
Skøn kombination af chokolade og appelsin
Lavet med sorte bønner, fibre og protein
Perfekt sundere alternativ til julekonfekt
Lækker snack til både jul og resten af året
Veganske og kan nemt laves naturligt glutenfri
Jeg håber, du får glæde af opskriften på mine choko orange kugler med sorte bønner. Du er meget velkommen til at give opskriften en bedømmelse via ⭐’erne ovenfor, og har du spørgsmål eller feedback, så skriv endelig en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
20
stk.80
kcalIngrediensliste
1 dåse sorte bønner (ca. 250 gram drænet vægt)
100 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske, "juicy")
50 gram havregryn (blendet helt fint til mel, brug evt. glutenfri)
30 gram kakaopulver
50 gram ahornsirup
2 tsk revet økologisk appelsinskal
Ca. 130 gram mørk chokolade (jeg bruger dem her)
Lidt ekstra revet appelsinskal til topping
Sådan gør du
- Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
- Start med at blende havregryn til havremel i en minihakker. Jeg plejer altid at blende en større portion, så der er havremel på lager til andre lækkerier. Sæt det til side i en skål.
- Fjern stenene fra de friske dadler og kom dadlerne i minihakkeren. Tilsæt sorte bønner, kakaopulver, ahornsirup, revet appelsinskal og havremelet (50 gram). Blend det hele godt og grundigt sammen. Skub evt. "dejen" ned af siderne undervejs og blend igen.
- Sæt dejen i køleskabet i 1 times tid.
- Riv i mellemtiden lidt ekstra appelsinskal som du kan bruge til topping.
- Rul dejen til kugler. Jeg fik i alt 20 stk.
- Smelt chokoladen og vend hver kugle heri en af gangen. Placer kuglerne på et skærebræt eller lignende med bagepapir. Pynt med lidt revet appelsinskal.
- Lad chokoladen størkne helt, gerne i køleskabet. Opbevar herefter kuglerne på køl.
Velbekomme! 😍🍊🍫
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram






18 kommentarer til “Choko orange kugler med sorte bønner”
Hej.
Tror du jeg kan bruge mandelmel i stedet for havregryn ?
Mvh Trine
Hej Trine, det tror jeg sagtens, at du kan 😍 Måske du lige skal bruge 20 gram mere, dvs. ca. 70 gram i stedet for 50 gram. Håber det lykkes! 🙌🏼 Vend endelig gerne retur 😍
Hej,
Kan man bruge akaciehonning i stedet for ahorn sirup? 😊
Vh
Hej Louise, jeg er ikke helt sikker på, om det søder lige meget, men giv det et skud! Jeg tænker sagtens det kan lade sig gøre, og så må du bare lige vurdere om “dejen” smager “sød nok”, hvis det giver mening 😄😍 Glæder mig til at høre, hvordan det bliver!
Hold da op de er lækre.
Stor succes herhjemme.
Hej Lisette, hvor er det bare dejligt at høre! 😍 Tusind tak for feedback, det betyder så meget 💕 De er også et hit herhjemme 😋 Knus herfra.
Sååå lækre. 🥰
Min 13-årige søn måtte overgive sig til snackkugler med sorte bønner. 😁
Ej hvor er det bare dejligt at høre!! 😍 Det er altid fantastisk, når børnene også kan lide lækkerierne 😋 Tusind tak for din besked ❤️
Lækker opskrift de smager virkelig godt. Jeg har i stedet for agavesirup brugt 20 gram fibersirup fra Easis og appelsinsaft fra 1/2 stor appelsin 🍊 ellers som opskriften foreskriver 😋
Hej Linda, tusind tak for din skønne besked! 😍 Hvor er det bare dejligt, at du kan lide opskriften! Jeg synes også, de er så gode 🙌🏼 og mega fedt at du har tilpasset opskriften, så den passede til det du lige havde i køkkenet, og at det fungerede 😍 Ha’ en skøn dag!
Super lækker og mega nem opskrift! Min 8-årige dreng har lige prøvesmagt og han udbrød: “Wow de smager godt!”
Og jeg er helt enig🤩
Hej Mette, tusind tak for din skønne kommentar! 😍 Hvor er det bare HELT fantastisk at høre! 🙌🏼 Det gør mig så glad! Og jeg er fuldstændig enig med jer – jeg synes også de er super mums! 😋👌🏼
Hvor længe kan de holde sig i køleskabet?
Ca. en uges tid, vil jeg tænke 😍
Hej Mette.
Jeg er ikke så vild med orangesmag.
Kan du foreslå et alternativ?
Pft.
Vh Ulla
Hej Ulla, har du set min opskrift på Mini Luksus Romkugler med sorte bønner? Jeg tænker, at det måske kunne være noget, hvilket stadig er en opskrift med sorte bønner 😍 Du kan finde opskriften lige HER.
De smager så godt. Men jeg kan ikke få chokoladen så pæn (de ser nærmest forfærdelige ud). Hvordan gør du?
Kh Solveig
Hej Solveig, tusind tak for din dejlige tilbagemelding på opskriften! 😍 Det gør mig glad, at du kan lide den! 🤤 Ift. chokoladen har jeg delt en reel omkring hvordan jeg gør – du kan finde den på min instagram profil. Jeg smelter chokoladen i mikroovnen, og så ved jeg ikke om det har noget at sige, hvilken slags chokolade, man bruger. Jeg bruger eksempelvis en uden emulgator og andre tilsætningsstoffer – måske det også har noget at sige 🙈 jeg ved det ikke med sikkerhed ❤️