Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Bananmuffins med hindbær

Bananmuffins med hindbær

5.0 fra 1 stemme

Disse bananmuffins med hindbær er virkelig nemme at lave og kræver kun få ingredienser! 😍🍌 De er lavet med modne bananer, ahornsirup og boghvedemel, hvilket gør dem til et sundere alternativ til klassiske muffins – og så er de uden raffineret sukker.

Muffinsene er dejligt svampede i konsistensen og sødmen fra bananerne passer virkelig skønt til den friske og syrlige smag fra hindbærrerne 👌🏼 Det er en virkelig god kombination, som både børn og voksne kan lide! De er perfekte som en lille snack, til madpakken, eftermiddagskaffen eller når den søde tand melder sig 😋

Hvis du har nogle overmodne bananer liggende derhjemme, så er det her altså en oplagt opskrift at lave! De er lynhurtige at røre sammen, og de fleste ingredienser har du sikkert allerede i køkkenet 🙌🏼

🍌 Derfor skal du prøve mine bananmuffins med hindbær:
Svampede og naturligt sødet muffins med banan
Let syrlig smag fra friske hindbær
Perfekte som snack, i madpakken eller til eftermiddagskaffen
Veganske og naturligt glutenfri
Sundere muffins uden raffineret sukker
Nem opskrift med få ingredienser

Du er meget velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐’erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️

👉 Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”

Antal
+
-

6

stk.
Kalorier pr. stk.

135

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 300 gram modne bananer (svarende til 3-4 stk.)

  • 100 gram plantedrik eller anden slags mælk

  • 50 gram ahornsirup

  • 100 gram boghvedemel

  • 1/2 tsk stødt kanel

  • 1 tsk bagepulver

  • Frosne hindbær, til topping

Sådan gør du

  • Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
  • Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn).
  • Skræl bananerne og mos dem med en gaffel på en tallerken. Kom de mosede bananer i en skål og tilsæt plantedrik og ahornsirup. Rør det sammen.
  • Bland boghvedemel, kanel og bagepulver i en anden skål.
  • Vend de tørre ingredienser sammen med de våde ingredienser og rør det hele godt sammen.
  • Fordel dejen ligeligt i en smurt muffin bageform. Jeg fik i alt 6 stk. Top med en masse frosne hindbær oven på hver muffin.
  • Bag muffinsene i ovnen i ca. 20-25 minutter. Lad dem herefter afkøle helt. Opbevar dem i køleskabet herefter.

    Velbekomme! 😍🍌

2 kommentarer til “Bananmuffins med hindbær”

  1. Bagte en stor portion muffins til forældrekaffe i min dagpleje i dag – det var et stort hit! Tak for altid gode opskrifter 🤩

    1. Årh tusind tak for din dejlige besked! Hvor bliver jeg bare glad 😍 Det var også bare sødt af dig at medbringe lækkerier 😋 Skønt at de faldt i god jord! Tak for at følge med ❤️

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.