Snickers Bites med sorte bønner
Disse snickers bites med sorte bønner smager SÅ lækkert! 👌🏼😍 De er den perfekte sundere snack at have stående i køleskabet, når den lille sult eller søde tand melder sig. Bitesene består af en blød dej lavet primært på sorte bønner, som giver en lækker konsistens og samtidig tilfører fibre og protein – helt uden at man kan smage bønnerne 🙌🏼 Ovenpå kommer et lag karamel og peanuts, og til sidst bliver de vendt i mørk chokolade.
Kombinationen giver den velkendte og uimodståelige smag af klassisk snickers med chokolade, peanuts og karamel – bare i en sundere version 😋🍫🥜 De små snickers bites er nemme at lave og fungerer perfekt som en hurtig snack, en lille dessert eller noget sødt til eftermiddagskaffen. Opskriften er desuden vegansk og kan nemt laves glutenfri.
🥜 Derfor skal du prøve snickers bites med sorte bønner:
Lækker sundere snack med snickers-smag
Lavet med sorte bønner, som giver protein og fibre
Nem opskrift med primært naturlige ingredienser
Perfekt til snack, dessert eller lidt sødt i hverdagen
Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine snickers bites med sorte bønner. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
18
stk.160
kcalIngrediensliste
- Dej af sorte bønner
80 gram ristede og saltede peanuts
1 dåse sorte bønner (ca. 250 gram drænet vægt pr. dåse)
100 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske, "juicy")
30 gram kakaopulver
50 gram ahornsirup
- Karamel
60 gram smooth peanutbutter
15 gram ahornsirup
25 gram vegansk smør (smeltet)
1 nip vaniljepulver
1 nip salt
- Øvrigt
Lidt ekstra saltede og ristede peanuts til at komme ovenpå
200 gram mørk chokolade, 80 % uden mælk
Sådan gør du
- Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
- Start med at lave dejen af sorte bønner. Blend først peanutsene helt fint i en minihakker. Fjern stenene fra dadlerne og kom dadlerne i minihakkeren med de finthakkede peanuts. Tilsæt sorte bønner, kakaopulver og ahornsirup.
- Blend det hele rigtig godt sammen. Skub evt. dejen ned af siderne undervejs og blend igen indtil både dadler og bønner er blendet mest muligt. Sæt dejen i køleskabet i ca. 2 timer.
- Tag herefter en tsk. af dejen og form den til en kugle. Brug en finger til at lave en fordybning i midten af kuglen, så der er plads til karamellen. Placer på en plade med et stykke bagepapir. Fortsæt med den resterende del af dejen. Jeg fik i alt 18 stk.
- Lav herefter karamellen ved at komme smooth peanutbutter i en skål sammen med ahornsirup. Rør rundt. Tilsæt den smeltede smør, vaniljepulver og salt. Rør godt rundt igen indtil du har en lækker og ensartet karamel.
- Fordel karamellen ligeligt i fordybningerne. Top med peanuts. Sæt snickers bitesene i fryseren i minimum 2 timer.
- Vend dem herefter i smeltet chokolade og lad dem størkne på bagepapiret. Jeg bruger en gaffel til at vende dem. Sørg også gerne for at vende dem hurtigt, da chokoladen ellers godt kan fryse fast på gaflen. Opbevar snickers bitesene i køleskabet.
Velbekomme! 😋🍫🥜
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram





