Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Kikærte Citron Mazarin Muffins

Kikærte Citron Mazarin Muffins

3.9 fra 15 stemmer

Disse kikærte citron mazarin muffins er virkelig lækre! 😍🍋 Hvis du elsker citron i kager og muffins, så er denne opskrift helt sikkert noget for dig. Den friske citronsmag passer perfekt sammen med de søde ingredienser og giver en skøn balance i kagerne 😋

Muffinsene har en dejlig blød konsistens og minder lidt om klassiske mazarin kager, bare i en sundere version. Som prikken over i’et er de toppet med en lækker chokolade ganache, som giver en ekstra skøn smag 🍫🙌🏼 Derudover er det endnu en opskrift, hvor jeg har inkluderet bælgfrugter i en dessert. Kikærterne fungerer nemlig rigtig godt i bagværk, da de giver en blød konsistens og samtidig tilfører både protein og kostfibre – helt uden at man kan smage dem. Disse citron muffins med kikærter er super nemme at lave og kan nydes af både børn og voksne. Opskriften er desuden vegansk og lavet med primært naturlige ingredienser.

🍋 Derfor skal du prøve kikærte citron mazarin muffins:
Lækre citron muffins med frisk smag
Et sundere alternativ til klassiske muffins
Indeholder protein og kostfibre fra kikærter
Nem opskrift som både børn og voksne kan lide

Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine kikærte citron mazarin muffins. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️

👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”

Antal

8

stk.
Kalorier pr. stk.

265

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • Muffins
  • 120 gram kikærter (svarende til ca. 1/2 dåse, kogte)

  • 100 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske, "juicy")

  • 80 gram ahornsirup

  • 60 gram vegansk smør (smeltet)

  • 250 gram plantedrik

  • 1,5 tsk mandelaroma (jeg bruger den fra Dr. Oetker)

  • 3 tsk revet økologisk citronskal

  • 175 gram havregryn (brug evt. glutenfri)

  • 1 tsk bagepulver

  • Chokolade ganache
  • 75 gram mørk chokolade, 80% uden mælk

  • 30 gram plantedrik

  • 45 gram ahornsirup

Sådan gør du

  • Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
  • Start med at lave muffinsene. Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn).
  • Kom kikærter i en skål. Fjern stenene fra de friske dadler og kom ligeledes dadlerne i skålen.
  • Tilsæt ahornsirup, smeltet smør, plantemælk, mandelaroma, revet citronskal og havregryn.
  • Brug en stavblender til at blende det hele godt sammen, så kikærter og dadler er blendet mest muligt.
  • Tilsæt bagepulver og vend det rundt i dejen.
  • Fordel dejen ligeligt i muffinsforme beklædt med bagepapir eller smurt med lidt smør. Jeg fik i alt 8 stk.
  • Bag muffinsene i ca. 23-25 min. Lad dem afkøle helt inden de tages ud af formen. Muffinsene vil trække sig en lille smule sammen igen, når de kommer ud af ovnen.
  • Lav chokolade ganachen ved at smeltet den mørke chokolade over et vandbad. Bland plantemælk og ahornsirup sammen i en lille skål og kom det ned i chokoladen, når den er smeltet helt. Rør godt og hurtigt rundt og bliv ved indtil du har en lækker og ensartet chokolade ganache. Det kan godt ligne, at den først skiller lidt, men bliv blot ved med at røre godt rundt.
  • Top muffinsene med chokolade ganachen og opbevar dem i køleskabet i en lufttæt beholder.

    Velbekomme! 🍋😍🍫

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.