No bake tærte med choko orange mousse
Her får du opskriften på en lækker no bake tærte med choko orange mousse! 😍 Den kombinerer den intense smag af mørk chokolade med frisk appelsin i en sundere dessert, som smelter på tungen 😋 Tærten har en nøddebund af ristede mandler og dadler og en cremet mousse, hvor jeg har tilsat chiafrø – både sundt og med til at binde væsken i moussen. Denne veganske og nemme no bake dessert er perfekt til jul, gæster eller bare når du vil forkæle dig selv uden at gå på kompromis med sundheden 👏🏼
🍫 Hvorfor du skal lave denne no bake tærte:
Nemt og hurtigt at lave
Perfekt som sundere dessert til jul eller fest
Kombinationen af chokolade og appelsin er uimodståelig
Vegansk
Jeg håber, du kan bruge opskriften på min no bake tærte med choko orange mousse. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
8
stk.340
kcalIngrediensliste
- Bund
200 gram mandler
200 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske "juicy")
- Choko orange mousse
100 gram mørk chokolade, 80% uden mælk
300 gram plantedrik
30 gram kakaopulver
60 gram ahornsirup
3-4 tsk revet økologisk appelsinskal (gå efter de appelsiner, der er mest orange)
1/2 tsk vaniljepulver
Et nip salt
20 gram chiafrø
L idt ekstra kakaopulver til drys (valgfrit)
Sådan gør du
- Se fremgangsmåde i video på instagram HER. Til info skal tærten laves minimum én dag i forvejen, da chokolademoussen skal stå i køleskabet natten over (gerne længere).
- Start med at lave bunden. Rist først mandlerne på en tør pande ved middel varme i nogle minutter, indtil de begynder at dufte og har fået lidt farve. Sæt dem til side i en skål og lad dem afkøle helt.
- Kom de afkølede og ristede mandler i en minihakker. Blend dem hurtigt heri, så de er finthakkede.
- Fjern stenene fra dadlerne og kom ligeledes dadlerne i minihakkeren. Blend det hele godt sammen indtil konsistensen er lidt "crumble"-agtig.
- Pres "dejen" jævnt ud i en tærteform (24 cm i diameter), så den dækker både bund og sider. Præcis som en almindelig tærtedej ville se ud. Til info, har jeg brugt en tærteform, hvor bunden kan tages ud.
- Sæt bunden i fryseren i 1-2 timer. Herefter kan den presses ud af tærteformen. Placer bunden på en flad og passende tallerken og sæt den på køl.
- Lav choko orange moussen ved at komme alle ingredienserne, undtagen chiafrøene, i et vandbad. Lad det smelte sammen ved middelvarme.
- Kom herefter chokoladeblandingen i en beholder, som du kan stavblende i. Sørg for at bruge en dejskraber, så du får det hele med over i beholderen.
- Tilsæt chiafrø og brug herefter en stavblender til at blende det hele godt sammen. Jeg blender i et par minutter for at få chiafrøene blendet mest muligt.
- Hæld chokoladeblandingen oven på tærtebunden og sæt tærten i køleskabet natten over (gerne længere), så moussen kan sætte sig helt.
- Sigt lidt kakaopulver oven på tærten inden servering.
Velbekomme! 😍🍊🍫
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram







2 kommentarer til “No bake tærte med choko orange mousse”
Hvilken plantedrik fortrækker du i?❤️
Jeg bruger en øko havremælk fra oatly 😍