Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Chia Chokolademousse

Chia Chokolademousse

3.9 fra 16 stemmer

Her får du min opskrift på en virkelig lækker chia chokolademousse! 🤤🍫 Generelt er chokolademousse en super skøn, nem og simpel dessert, og i denne version har jeg tilsat chiafrø. Det, synes jeg selv, er virkelig genialt, da de små såkaldte "superfood-frø" er sunde og suger væske. Det er med til at give chokolademoussen en dejlig og cremet konsistens - helt uden behov for at bruge æg eller tunge mælkeprodukter, hvilket også gør, at den er vegansk. Chia chokolademoussen er ideel som hverdagsdessert, men også flot og festlig til en gæstemiddag eller brunchbordet 😍

👇 Derfor skal du prøve denne chia chokolademousse:
Den er perfekt som en nem dessert, der er klar på få minutter - og så skal den bare sættes på køl 🥄
Den er lavet med få og primært naturlige ingredienser 😋
Det er en plantebaseret udgave af den klassiske chokolademousse 🌱
Den er fyldt med kostfibre og sunde fedtsyrer fra chiafrø 👌🏼

👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”

Antal

2

portioner
Kalorier pr. portion

250

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 50 gram mørk chokolade, 80% uden mælk

  • 150 gram plantedrik

  • 15 gram kakaopulver

  • 30 gram ahornsirup

  • 1/4 tsk vaniljepulver

  • Et nip salt

  • 10 gram chiafrø

  • Friske hindbær og ristede nødder til topping

Sådan gør du

  • Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
  • Kom mørk chokolade (evt. hakket), plantedrik, kakaopulver, ahornsirup, vaniljepulver og salt i et vandbad. Lad chokoladen smelte og rør alle ingredienserne sammen i vandbadet.
  • Hæld chokolade-blandingen over i en beholder, som du kan stavblende i. Sørg for at bruge en dejskraber, så du får det hele chokolade-blandingen med fra vandbadet.
  • Tilsæt chiafrø og blend det hele godt sammen med en stavblender. Jeg blender i nogle minutter, indtil jeg har blendet chiafrøene mest muligt.
  • Fordel chokolade-blandingen i to små skåle. Sæt dem i køleskabet natten over (eller i minimum 6-8 timer).
  • Inden servering toppes chokolademoussen med friske bær og ristede nødder. Jeg brugte friske hindbær og ristede en håndfuld mandler og valnødder på en pande, indtil de begyndte at dufte og få lidt farve. Herefter hakkede jeg nødderne groft. Du er naturligvis velkommen til at komme lige præcis den topping oven på, som du foretrækker.

    Velbekomme! 😍🍫

2 kommentarer til “Chia Chokolademousse”

  1. Pia Bæk Heden

    Vild lækker smag! Skal dog vist have blended lidt mere smooooth næste gang😅 men det gjorde nu ikke noget med chiafrøene alligevel! Bare så LÆKKERT med et LÆKKERT alternativ til de andres hjemmelavede flødeis, som jeg ikke kan tåle. Normalt: 🤥 I dag: helt ok 😋

    1. Hej Pia, tusind tak for din skønne besked! 😍 Hvor er det bare dejligt, at du kan lide opskriften! Og ja, det er nemlig bare altid dejligt med nogle alternativer, så man ikke føler, at man går på kompromis 😋🙌🏼 Knus herfra!

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.