Crunchy Chokolade Cashew Kager
De her crunchy chokolade cashew kager er SÅ mums! 🤎😍 De er den lækreste kombination af sprødhed, mørk chokolade og ristede cashewnødder. Det bedste er, at de er utrolig nemme at lave og kun kræver få ingredienser! 🙌🏼 Kagerne er perfekte som en lille sød snack til kaffen, som dessert eller når chokoladetrangen melder sig 😋 Jeg er især vild med det lækre knas fra de poppede quinoa og den skønne smag af ristede cashewnødder, som passer så godt med den intense smag af mørk chokolade 🍫 En simpel opskrift, der både er nem at lave og virkelig tilfredsstiller den søde tand! ✨
Derfor skal du prøve mine crunchy chokolade cashew kager:
Sprøde og crunchy med masser af chokoladesmag
Lækker kombination af mørk chokolade og ristede cashewnødder
Perfekte som en lille sød snack eller dessert
Nem opskrift med få ingredienser og uden bagning
En sundere snack, når chokoladetrangen melder sig
Veganske og naturligt glutenfri opskrift
Du er meget velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐’erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ❤️
8
stk.290
kcalIngrediensliste
- Bund
200 gram cashewnødder
200 gram "juicy" dadler
- Chokolade lag
60 gram mørk chokolade, 80 % uden mælk
40 gram smooth peanutbutter
3 spsk poppede quinoa
Sådan gør du
- Se fremgangsmåde i video på instagram HER.
- Start med at riste cashewnødderne i ovnen på en bageplade med bagepapir i ca. 10 minutter ved 180 grader (alm. ovn). Hold øje med dem, så de ikke får for meget. Lad dem afkøle.
- Kom de afkølede og ristede cashewnødder i en minihakker. Blend dem godt.
- Fjern stenene fra de juicy dadler og kom dadlerne i minihakkeren med de blendede cashewnødder. Blend de to ingredienser godt sammen til en crumble lignende dej, som kan samles med hænderne.
- Del dejen i 8 lige store stykker. Jeg plejer at veje dem, så de bliver forholdsvis ens. Pres hvert stykke ud i en muffin bageform. Jeg har brugt en silikoneform.
- Smelt chokoladen og bland peanutbutteren godt rundt heri. Tilsæt de poppede quinoa og rør rundt igen.
- Fordel chokolade laget ligeligt og jævnt oven på bundene. Sæt bageformen i fryseren i minimum 2 timer.
- Tryk kagerne ud af formen og opbevar dem i køleskabet. Nyd dem også direkte herfra 😋
Velbekomme! 🤎
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram






