
Valentin Mazarin Muffins
Søde og lækre valentinsmuffins med smag af hindbær og marcipan 💕 De smager bare så skønt og er en perfekt måde at forkæle den, du elsker, i anledning af valentinsdag! Jeg synes selv, det er super sødt med den lille detalje i form af marcipanhjertet på toppen. Hvis du ønsker tekst inde i hjertet, kræver det dog, at du har et stempelsæt. Hvis ikke du har det, kan du også sagtens blot udstikke nogle hjerter uden tekst. Det skal ikke være det, der holder dig tilbage fra at lave sådan en lækker omgang valentin mazarin muffins her! 😍
Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡
👉 Opskriften er uden raffineret sukker, glutenfri og vegansk.
8
stk.215
kcalIngrediensliste
350 gram æblemos (jeg bruger den her)
1 spsk æblecidereddike (ca. 10 gram)
50 gram ahornsirup
150 gram marcipan (jeg bruger den fra Easis)
50 gram vegansk smør
50 gram plantemælk eller anden slags mælk
1 tsk vaniljepulver
130 gram havregryn (blendet helt fint til havremel)
1 tsk bagepulver
80 gram frosne hindbær
Evt. lidt chokolade til at sætte marcipanhjerterne fast med (kan undlades)
Sådan gør du
- Marcipanhjerter
- Lav først marcipanhjerterne ved at udstikke 8 hjerter ud af de 150 gram marcipan. Jeg brugte ca. 50 gram hertil. Resten skal gemmes til muffinsene. Brug et stempelsæt til at skrive "Love you" eller anden tekst. Du kan også sagtens undlade teksten.
- Mazarin muffins
- Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn). Rør 350 gram æblemos, 1 spsk æblecidereddike, 50 gram ahornsirup og 50 gram plantemælk sammen i en skål. Smelt 50 gram smør og kom det ligeledes i skålen. Riv det resterende marcipan (ca. 100 gram) og vend det rundt i skålen med de øvrige ingredienser.
- Blend 130 gram havregryn helt fint til mel i en minihakker. Tilsæt 1 tsk vaniljepulver og 1 tsk bagepulver. Rør det rundt og vend herefter de tørre ingredienser sammen med de våde ingredienser i skålen. Kom 80 gram frosne hindbær i dejen og vend dem rundt.
- Fordel dejen jævnt i muffinsforme (smurt med lidt kokosolie/smør). Jeg bruger en spiseske til at fordele dejen i formene, så det også er nemmere at fordele hindbærerne.
- Bag muffinsene i ovnen i 35-40 min. Tag dem ud af ovnen og kom lidt chokolade ovenpå, imens muffinsene er varme, så chokoladen smelter. Top med marcipanhjerterne og lad chokoladen størkne og mazarin muffinsene afkøle. Opbevar dem i køleskabet inden servering.
Velbekomme! 💕
Se video på Instagram HER.
Har du prøvet denne opskrift? Så vil jeg elske at se din kreation!
Tag @mitsunderealternativ eller del et billede med #mitsunderealternativ på Instagram