Vegansk

Uden
raffineret sukker

Glutenfri

Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Sesam Brownie Daddelkugler

Sesam Brownie Daddelkugler

5.0 fra 2 stemmer

De her sesam brownie daddelkugler smager virkelig lækkert! 🤤 De er lavet på rene og naturlige ingredienser, herunder friske dadler, nødder, kakaopulver og sesamfrø. Derudover er de super nemme at lave og er en perfekt sundere snack at have i køleskabet til når den lille sult melder sig. Det har den jo med at gøre indimellem 😋 Jeg sørger for at riste både nødder og sesamfrø på panden inden, jeg bruger dem i opskriften. Det giver sådan en god smag! 🙌🏼😍

Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine sesam brownie daddelkugler. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡

👉 Opskriften er uden raffineret sukker, glutenfri og vegansk.

Antal

15

stk.
Kalorier pr. stk.

95

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 75 gram valnødder

  • 75 gram mandler

  • 150 gram friske og bløde dadler (dem fra papæske)

  • 20 gram kakaopulver

  • Et nip salt

  • Ca. 35 gram sesamfrø til at rulle kuglerne i

Sådan gør du

  • Se fremgangsmåde i video på instagram HER. Du kan med fordel lave punkt 2 og 3 i lidt tid inden, så det kan afkøle.
  • Start med at ristede valnødder og mandler på en tør pande ved medium varme. De skal bare lige have nogle minutter og er færdige, når de begynder at dufte og har fået lidt farve. Sørg for at vende godt rundt i dem. Kom dem i en skål og lad dem afkøle.
  • Herefter skal sesamfrøene ligeledes ristes på en tør pande i et par minutter indtil de begynder at dufte og "poppe". Sørg også for at vende godt rundt i sesamfrøene, så de ikke brænder på. Hvis du bruger den samme pande, så tør evt. resterne af nødder af med et stykke køkkenrulle. Kom de ristede sesamfrø i en skål og lad dem afkøle.
  • Fjern stenene fra de friske dadler og kom dadlerne i en minihakker. Tilsæt de afkølede og ristede nødder samt kakaopulver og et nip salt. Blend det hele godt sammen indtil du kan samle massen med hænderne.
  • Rul massen til kugler og vend hver kugle i de ristede sesamfrø. Jeg fik i alt 15 stk. Placer kuglerne i en skål og opbevar dem i køleskabet. De bliver hårdere i konsistensen efter de har stået på køl i nogle timer, hvilket jeg selv synes er super lækkert 😋

    Velbekomme! 😍

8 kommentarer til “Sesam Brownie Daddelkugler”

  1. Mums! De smager vildt godt. 🤩 Tak for en lækker opskrift!
    Hvordan får du sesamfrøene til at hænge så godt fast? (Kan man evt. tilføje lidt fugt på en måde, hvis massen er en smule for tør?)

    1. Hej Louise, tusind tak for din skønne kommentar! Det gør mig så glad, at du kan lide opskriften 😍😋🙌🏼 Må jeg i første omgang lige spørge, hvilke dadler du har brugt? Altså om du har brugt dem fra papæske eller tørrede dadler? Det tænker jeg nemlig godt kan have en betydning ift. at få sesamfrøene til at hænge bedre fast. Men ja, ellers tænker jeg godt, at du kan tilføje eksempelvis en spsk. vand inden du blender for at få massen til at være en anelse mere “fugtig” 😍 Knus herfra.

      1. Louise Stensig Dachet

        Det var faktisk de helt bløde, jeg brugte… 😊 Jeg tilføjer nok en anelse vand næste gang. 👍 Glæder mig til at lave dem igen – og vil også have prøvet dine andre lækre opskrifter. 🥰

        1. Ja okay, så er det jo helt rigtigt 😍 Håber det fungerer bedre med lidt vand næste gang – det må du lige vende tilbage med 🙌🏼 Og dejligt du har lyst til at lave flere af mine opskrifter 😍 Rigtig skøn aften til dig!

    1. Hej Pia 😍 Som jeg tror vi allerede har snakket om på instagram, så kan det sagtens lade sig gøre at bruge andre nødder. Hvis du bruger hasselnødder, så vil jeg anbefale dig at riste dem i ovnen lige som jeg gør i min opskrift på nødtella kugler. Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes 😋

  2. Heidi Sørensen

    Tak for en endnu en fantastisk opskrift – de smager virkelig godt 😊

    Næste projekt blir din chokolade kage med appelsin. Dine kokos toppe med kanel og appelsin er også en stor favorit herhjemme 😊😊

    1. Årh, hvor er det bare så dejligt at høre! Tusind tak for feedback! 😍🙌🏼 Det er virkelig skønt at I kan bruge mine opskrifter hjemme hos jer 😋 Knus herfra.

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *