Her får du opskriften på et sundt bananbrød med chokolade og boghvedemel, der er saftigt, nemt at lave og fyldt med skøn smag 🍌🍫 Bananbrødet er lavet med primært naturlige ingredienser, hvor de modne bananer giver en naturlig sødme samt en blød og svampet konsistens 😋 Det er let sødet med ahornsirup i stedet for raffineret sukker, hvilket gør det til et sundere alternativ til klassisk bananbrød.
Opskriften er lavet med boghvedemel, som er naturligt glutenfri. Derudover er bananbrødet vegansk, da det er lavet uden æg og mælkeprodukter – perfekt hvis du ønsker et plantebaseret alternativ. Hvis du leder efter en opskrift på sundt bananbrød, der fungerer både som morgenmad, mellemmåltid eller en sundere kage til kaffen, er denne version et oplagt valg! 🙌🏼 Det kræver få ingredienser, er hurtigt at røre sammen og holder sig dejligt saftigt i flere dage. Det er skønt at have stående i køleskabet, så du altid har et lækkert og nærende alternativ klar, når den søde tand melder sig 😍
👉Ved allergi: Tjek altid ingredienslister og mærkninger som “kan indeholde spor af”
Få ingredienserne som en færdig indkøbsliste
Slip for at skrive af. Medlemmer får opskriftens ingredienser som en liste, de kan krydse af i supermarkedet.
Næringsindhold er for medlemmer
Bliv medlem for at se kalorier og makroer.
Kun medlemmer kan kommentere og anmelde
Bliv medlem for at skrive anmeldelser og kommentarer til opskriften.
Her på siden finder du alle mine opskrifter på lækre og sundere kager, der er perfekte til både hverdag, fødselsdag eller som en sød afslutning på en hyggelig middag. Uanset om du leder efter en nem kage til kaffen, en klassiker med et twist eller blot vil forkæle dig selv og familien med noget hjemmebagt, har jeg udviklet en række opskrifter, der både er:
Alle opskrifter er udviklet med kærlighed til den søde smag - men med et bevidst valg om at bruge ingredienser, der giver mere næring.
Når du bager selv, har du fuld kontrol over, hvad din kage indeholder. Det gør det nemmere at undgå skjult sukker, tilsætningsstoffer og hvidt mel, uden at du behøver at gå på kompromis med smag. Tværtimod!
At bage kager på en sundere måde kan også være en sjov og kreativ måde at eksperimentere med nye ingredienser. Det kan desuden nemt blive et hyggeligt projekt for hele familien.
For mig handler sundere kager ikke om forbud, men om balancerede valg og forkælelse med omtanke. Jeg bruger meget tid på at udvikle opskrifter, der både smager fantastisk, ser indbydende ud og samtidig støtter en mere nærende hverdag.
Jeg håber, du finder inspiration til nye favoritter og får lyst til at prøve en kageopskrift, der både gør godt og smager godt 😍