Vegansk

Uden
raffineret sukker

Glutenfri

Mit sundere alternativ

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Mazarin Muffins med Appelsin & Chokolade

Mazarin Muffins med Appelsin & Chokolade

0.0 fra 0 stemmer

Hvis du skal julebage, har jeg her en opskrift, du skal prøve! Lækre svampede mazarin muffins med smag af chokolade og appelsin, hvilket bare er en af mine egne yndlingskombinationer 🤤🍊🍫 Samtidig er de super nemme at lave, da det hele bare skal blandes sammen i en skål og herefter fordeles i muffinsforme og bages.

Lad mig endelig vide, hvad du synes, ved at bedømme opskriften på ⭐'erne ovenfor. Du er også altid velkommen til at skrive en kommentar, hvis du har spørgsmål ♡

👉 Opskriften er uden raffineret sukker, glutenfri og vegansk.

Antal

8

stk.
Kalorier pr. stk.

240

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 350 gram æblemos (jeg bruger den her)

  • 1 spsk æbleeddike (ca. 10 gram)

  • 50 gram ahornsirup

  • 50 gram plantemælk eller anden slags mælk

  • 50 gram vegansk smør

  • 150 gram marcipan, evt. fra Easis

  • 3 tsk revet økologisk appelsinskal

  • 50 gram chokoladeknapper (plus til til toppen), evt. fra Easis

  • 1 tsk vaniljepulver

  • 130 gram havregryn

  • 1 tsk bagepulver

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen op 175 grader (alm. ovn).
  • Kom 350 gram æblemos, 1 spsk æbleeddike, 50 gram ahornsirup og 50 gram plantemælk i en skål. Smelt 50 gram smør i mikroovnen og kom det ligeledes i skålen. Rør rundt.
  • Riv 150 gram marcipan og vend det sammen med de øvrige ingredienser. Tilsæt 3 tsk revet appelsinskal og 50 gram chokoladeknapper (eller hakket chokolade) og rør rundt.
  • Blend 130 gram havregryn helt fint til havremel i en minihakker. Vend 1 tsk vaniljepulver og 1 tsk bagepulver sammen med havremelet. Kom de tørre ingredienser i skålen med de våde ingredienser og bland det hele godt sammen.
  • Fordel dejen ligeligt i 8 muffinsforme beklædt med bagepapir. Bagepapiret forhindrer at muffinsene kommer til at sidde fast i formen pga. chokoladen. Kom evt. lidt ekstra chokoladeknapper på toppen.
  • Bag mazarinmuffinsene i ovnen i ca. 35-40 min. Lad dem afkøle helt og opbevar dem i køleskabet inden servering.

    Velbekomme! 🎅🏼

    Se video på Instagram HER.

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *