Vegansk

Uden
raffineret sukker

Glutenfri

Hej, og velkommen til 

Du er landet midt i mit opskriftsunivers, hvor du finder inspiration til sundere alternativer til kager og søde sager samt andre lækkerier. Der kommer løbende nye opskrifter til, så følg endelig med! 

Hvis du har spørgsmål til en opskrift, er du meget velkommen til at skrive en kommentar, og så vil jeg glæde mig til at vende tilbage til dig.

Nyeste opskrifter

Mango Banan Ispinde

Mango Banan Ispinde

5.0 fra 1 stemme

De her lækre Mango Banan Ispinde skal du prøve! 😍🍌🥭 Det er en virkelig forfriskende, lækker og sund måde at blive kølet ned på her om sommeren! Derudover består isene kun af 4 forskellige ingredienser, herunder frossen banan og mango samt peanutbutter og lidt ahornsirup. Så kan man altså sagtens spise én is hver dag med god samvittighed 😄 Jeg laver dem også ofte til vores lille pige, og hun elsker dem! Det er dejligt både at kunne give hende noget sødt og lækkert, som samtidig kun indeholder naturlige og sunde ingredienser.

Jeg håber, du kan bruge opskriften på mine Mango Banan Ispinde. Du er velkommen til at lave en bedømmelse på ⭐'erne ovenfor, og hvis du har spørgsmål, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at skrive en kommentar ♡

👉 Opskriften er uden raffineret sukker, glutenfri og vegansk.

Antal

4

stk.
Kalorier pr. stk.

150

kcal
Hold skærmen tændt

Ingrediensliste

  • 120 gram frossen banan

  • 120 gram frossen mango

  • 70 gram smooth peanutbutter

  • 10 gram ahornsirup

Sådan gør du

  • Til opskriften skal der bruges frosne bananer, som skal laves dagen i forvejen. Dette gøres ved at skære dine modne bananer ud skiver og komme dem i en frysepose. Læg fryseposen i fryseren i minimum 12 timer eller indtil de skal bruges. Jeg plejer altid at frysen en stor portion ned, da jeg ofte bruger frosne bananer.
  • Lav isene ved at blende 120 gram af de frosne bananer, 120 gram frossen mango, 70 gram peanutbutter og 10 gram ahornsirup godt sammen i en minihakker/blender. Det tager nogle minutter. Skub frugten ned af siderne undervejs.
  • Kom din nicecream i isforme. Jeg har brugt en silikoneform, hvilket jeg tænker fungerer bedst, da jeg ikke er sikker på, at isene kan tages ud af en plastikform.
  • Sæt formen i fryseren i minimum 12 timer eller mere.

    Nyd herefter dine lækre og sundere is! 😍

    Et lille tip: Vent lige 1-2 minutter med at sætte tænderne i isen, så når den lige at blive blød og lækker i konsistensen 🤤

    Se video på instagram HER.

Skriv en kommentar til opskriften

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *